Gå til hoved-indhold
Optimisterne fik deres sag for i de støre bølger på Øresund. Foto: Jon MøgelhøjKapsejlads
Optimisterne fik deres sag for i de støre bølger på Øresund. Foto: Jon Møgelhøj

Hård dag på vandet til TORM UDM i Skovshoved

Skovshoved Sejlklub var i weekenden vært for ca. 400 ungdomssejlere til TORM Junior- og Ungdoms DM. Også her var der meget luft og stærk strøm. Ni 29ere udgik med mastehavari.

Af katrine bertelsen |

De mange ungdomssejlere til TORM Junior- og Ungdoms DM var fordelt på fire baner, hvoraf den yderste lå oppe ved Tårbæk, hvor bølgerne var høje og strømmen stærk. Her kæmpede Laser-, Europa- og Zoom8-joller en stædig kamp mod elementerne.

Efterhånden som lørdagen skred frem var der mange der udgik, og stævneleder Jon Møgelhøj fra Skovshoved Sejlklub siger.

- De havde det hårdt på den bane. Bølgerne var store, og der var stærk nordgående strøm, der snød mange ved topmærket. De var godt trætte da de kom ind.

Mastehavarier

På 29er banen var der 8-9 besætninger der havde mastehavari.

- Måske på grund af bundhug, selvom der burde være dybt nok, måske på grund af almindelig vælten rundt. Der var virkelig vilde bølger, siger Jon Møgelhøj.

- Vi havde stort set ikke nogen sorte flag oppe, da bølger og vind forhindrede mange i at presse sig frem i front, og juryen havde heller ikke det helt store arbejdepres, protesterne var til at overse.

-Det har alt i alt være et godt stævne. Vi frygtede kaos i slæbestedet, men det er gået godt, den hårde vind til trods, og det lader også til at deltagerne har haft en god weekend, slutter Jon Møgelhøj.

Resultater:

A-Optimister:

  • 1. DEN 8238 Natacha Saouma-Pedersen, Kerteminde Sejlklub
  • 2. DEN 8364 Anna Munch, ES/KBL
  • 3. DEN 8351 Gustav Wantzin, Skovshoved sejlklub

Optimist sølvfeltet:

  • 1. DEN 8242 Oliver Ørting, Præstø
  • 2. DEN 7717 Mads Vestergaard Dommerby, Køge Sejlklub
  • 3. DEN 8254 Marina Holst, HAS

Feva XL:

  • 1. 4370 Pernille Husby-Nielsen og Daniel Hannesbo, Helsingør Sejlklub
  • 2. 4371 Trine Bertram Rasmussen og Sif Flor Jensen, Troense Bådelaug
  • 3. 3871 Andreas Møller Jensen, Dragør Sejlklub

29er

  • 1. DEN 682 Mads Emil Stephensen Lübeck og Christian Peter Lübeck, Yachtklubben Furesøen
  • 2 DEN 1604 Katja Salskov-Iversen og Christian Christfort Gormsen, Yachtklubben Furesøen
  • 3. DEN 1554 Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen, Aarhus Sejlklub

Vi mangler stadig de korrekte vinderlister for Zoom8, Europa og Laser Radial. De skulle være at finde på Skovshoved Sejlklubs hjemmeside senere i dag.

Se alle resultater her: www.skovshoved-sejlklub.dk

Der var ikke kaos i slæbestedet, da 400 sejlere skulle have deres joller i vandet. Foto: Jon Møgelhøj

Motor
content-loader
content-loader
content-loader