Gå til hoved-indhold
Det kan koste dyrt at glemme speedbådscertifikat og redningsvest. ArkivfotoTur
Det kan koste dyrt at glemme speedbådscertifikat og redningsvest. Arkivfoto

Speedbådsfører straffes med bøde

En mand er blevet sigtet af Sydsjællands og Lolland Falsters Politi for at sejle en speedbåd uden speedbådscertifikat og står nu til en bødestraf.

Af katrine bertelsen |

En speedbåd fik sidst på eftermiddagen tirsdag 14. juni motorstop et sted mellem Flådestation Korsør og den civile havn. Søværnets Operative Kommando sendte skoleskibet ERTHOLM ud for at komme de nødstedte til hjælp. Opgaven blev dog en smule mere omfattende end først antaget. Det skriver SOK på forsvaret.dk

Det viste sig nemlig hurtigt, at der var mere at tage hånd om end blot et motorstop for besætningen på ERTHOLM. Blandt andet var der kun to redningsveste om bord til de i alt fem passagerer i speedbåden.

Manglede speedbådscertifikat

Det viste sig desuden, at føreren af speedbåden heller ikke havde et speedbådscertifikat. ERTHOLM slæbte derfor speedbåden ind til Flådestation Korsør, hvor speedbådens passagerer blev holdt under opsyn af Søværnets Militærpoliti, indtil betjente fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi overtog sagen.

Den mandlige fører har over for politiet erkendt at have sejlet uden speedbådscertifikat og kan nu se frem til en bødestraf.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader