Gå til hoved-indhold
Den 58 meter motorsejler bruger vinden og sparer en masse diesel, fortæller North Sails. Foto: GreenpeaceKort Nyt
Den 58 meter motorsejler bruger vinden og sparer en masse diesel, fortæller North Sails. Foto: Greenpeace

North Sails og BSI leverer til ny Rainbow Warrior

Den 190 fods Rainbow Warrior III, som blev søsat forleden, har 1261 kvadratmeter North Sails og dansk rigning fra BSI, fortæller Lars Ive og Eric Quorning til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

Rainbow Warrior III bliver det nye flagskib i Greenpeace' flåde. Det er udstyret med alt, hvad det kræver at dokumentere, afsløre og konfrontere miljø- og klimasynedere på havet.

Skibet til 32 mio. dollar, er også state of the art indenfor grøn teknologi og vil sejle på vindenergi.

- Den 58 meter lange skib vil for sejl gå cirka 14 knob og med motorer på fuld kraft vil det 680 ton skib sejle 20-25 knob, siger den belgiske North Sails sejlmager Frans Hinfelaar til minbaad.dk, mens han er på det kæmpe Greenpeace-skib.

1261 kvadratmeter sejl

Sejlene fordeler sig med følgende sejl og størrelser: Outer jib 274 m2, staysail 185 m2, fisherman 305 m2, mainstaysail 195 m2, mainsail 302 m2. Sejlene vejer i gennemsnit 350 kilo.

- Sejlene er lavet med 2-3 ply dacron heavy sails specielt bygget i Spanien og fordi der bliver så meget belastning i sejlet er de gjort ekstra skudsikre, med sejl oppe vil skibet i stedet for at bruge 350 liter diesel i timen, kun bruge 35 liter per time, plus minus, siger frans Hinfelaar.

BSI leverede rigning

Eric Quorning, direktør hos BSI i Haderslev, fortæller at det har været en eksotisk opgave at levere til Greenpeace-skibet, hvor højeste Rondal-mast er 45,5 meter over dæk.

- Vi har leveret rodstag, rigning, mastebeslag og alt hvad der styrer masterne på båden. Det er altid sjovt med den slags ordre, men vi har leveret rigning til en 65 meter mast tidligere, siger Eric Quorning til minbaad.dk.

Se webcam på Warrior III her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader