Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Kaptajnen sad fast på toilettet - færge på grund

Den lille finske turistfærge King løb fredag ved Helsinki på grund, fordi kaptajnens toiletdør gik i baglås. Flere af de 54 passagerer om bord fik knubs.

Af Troels Lykke |

Ifølge den finske kystvagt gik toiletdøren i baglås, så kaptajnen ikke var i stand til at komme ud fra toilettet igen. Ved at råbe lykkedes kaptajnen at tilkalde hjælp, men døren sad godt fast.

Et medlem af besætningen fik taget farten af skibet, men det var ikke nok til at forhindre, at skibet ramte et skær inden kaptajnen nåede at blive befriet fra toilettet.

Flere af passagererne fik knubs da færgen ramte skæret, mens der kun skete kosmetisk skade på skibet. Der var på intet tidspunkt risiko for, at skibet skulle synke.

Den finske kystvagt er i gang med at undersøge hændelsesforløbet, herunder om kaptajnen begik noget ulovligt, da han forlod kommandobroen for at gå på toilettet.

Kystbevogtningen har indtil videre kun slået fast, at kaptajnen ikke var spirituspåvirket da uheldet indtraf.

Kilde: Reuters / Maritime Danmark

Motor
content-loader
content-loader
content-loader