Krigen fortsætter i 49eren - Warrer skyder igen

Den centrale grund til at vi tager sagen op er at vi er blevet disket på en løgn. Det er et skred og har ikke meget med ”sportsmanship” at gøre.

Det skriver Warrer i denne artikel på sitet www.sejlerbloggen.dk - hvor Warrer og Hansens diskvalifikation ved VM i 49er tages op igen med fuld styrke.

Warrer skriver videre:

Godt nok kan vi betegnes som ”fuldtids professionelle”, som ”kender gamet”, men det er stadigvæk ødelæggende for OL udtagelsen og overraskende at blive disket på den baggrund.

Toft har overhøjde til mærket

Brødrene Toft sejler en lang layline ind til mærket. Når man gør det sætter man typisk lidt højde i ”banken”, så man ikke pludselig risikerer ikke at kunne stå mærket ved en mindre vinddrejning. 

Derfor mener jeg også at Toft var over layline de sidste bådslængder ind til mærket, hvilket er med til at forklare at de kan luffe uden at sejlene blafrer og kursen kommer over bidevind. Det fremgår også af videoen at Toft falder nogle grader i sekunderne før de luffer.

Toftbrødrenes polske vidne siger desuden under protestafhøringen at de, efter de  vender lige bag Toftbrødrene, godt kunne sejle en højere bidevindkurs det sidste stykke mod mærket. Polakken siger desuden at de ikke kan bedømme om Toft har været over bidevindkurs på noget tidspunkt.

Hvis man desuden sammenligner vores og Tofts kurs med den New Zealandske båd som kommer efter os på styrbord halse (38 sekunder inde i Tofts video http://vimeo.com/33897516 ) styrer Toft aldrig så højt som den.

Heller ikke hvis du sammenligner med den australske båd (10-18 sekunder inde i vores video) sejler Toft på noget tidspunkt en højere kurs.

Bidevindkursen for en 49er er forholdsvis ”bred”. Det er alt fra at begge ticklers står vandret til – specielt i let vind som her – at luv ticklers ”lever”. Det er desuden normalt at sejle en ”lav” kurs efter vendinger for at få båden i fart også fordi fokken slækkes en smule før hver vending.

Tofts ikke blafrende fok

Hvis påstanden om at fokken blafrer sent i det man skærer op er sand, burde det modsatte vel være tilfældet i det man falder af.

Toftbrødrenes fok blafrer ikke på noget tidspunkt. I slutningen af videoen er et tydeligt eksempel på en båd der sejler over bidevindkurs da Newzealænderne luffer og deres fok blafrer.

En klar indikation på at man er over krydskurs er at fokken falder ind eller blafrer.

Når både nærmer sig topmærket er det reelt den eneste indikation på at en båd sejler over bidevind, da man i sagens natur altid vil sejle kursen mod mærket, selv om man eventuelt har overhøjde.

Det er vanskeligt at påstå at man er over krydskurs hvis sejlene er 100 % fyldt. Det er vel også grunden til at Simon i jurylokalet bilder juryen ind at deres fok blafrer?

Toft video er ”inconclusive”

Toft skriver at juryen fandt deres video ”conclusive” og dermed afgørende for udfaldet. Det passer ikke. I sin ”jury decision” skriver juryen derimod at de finder videoen ”inconklusive”.

Det vil sige at den IKKE har haft afgørende indflydelse på udfaldet. Det følger heraf at juryen må have lagt stor vægt på Toft brødrenes forklaring. Derfor har deres røverhistorie om deres blafrende fok som minimum haft indflydelse og sandsynligvis været årsag til at vi blev disket.

Havde Simon holdt sig til sandheden – som den fremgår af videoen – og forklaret, at godt nok skar de nogle grader op, men før det var de faldet nogle grader og på intet tidspunkt blafrede deres fok, kan jeg umuligt tro at protesten havde fået samme udfald.

Der er mange indikationer på at Toft aldrig har været over bidevind og meget få – hvis nogen overhovedet – som indikerer at de har.

Havde vi lavet et klokkeklart regelbrud havde vi naturligvis accepteret diskvalifikationen. Havde Toft ikke løjet i protestlokalet havde vi naturligvis accepteret diskkvalifikationen.

Men det er svært at leve med at vi sandsynligvis er blevet disket på en løgn. Og det varsler en ny linie i OL udtagelsen. En linie som jeg tvivler på er til gavn for 49er samarbejdet og Danmarks medaljedrømme.

Jonas Warrer