Gå til hoved-indhold
Claus Rønnow er ny klummeskribent på minbaad.dk. Han er forfatter, coach og underviser på Sundby Sejlforenings sejlerskole.Kapsejlads
Claus Rønnow er ny klummeskribent på minbaad.dk. Han er forfatter, coach og underviser på Sundby Sejlforenings sejlerskole.

Rønnows klumme: Sejlsport er mange ting

Måske er bådene blevet for store, måske har vi alt for mange jern i ilden, fordi vi vil det hele. Og måske orker vi ikke at forsøge at samle besætning nok, skriver Rønnow.

Af Claus rønnow |

Sejlsport er en lille sport. For os der interesserer sig for den, kan det virke imponerende med alt det, der foregår omkring de store internationale stævner: Americas Cup, Audi Med Cup, Caribbean Classics, Volvo Ocean Race osv.

Men faktum er, at det i det store billede ikke kan konkurrere i avisoverskrifter, for slet ikke at tale om TV-tid, mod blot et dansk fodboldholds kvalificering til deltagelse i en europæisk turnering. Synd og skam måske, men vores interesse er og bliver en niche.

Og så det med sejlsport. Sejlsport – eller lystsejlads – er jo meget andet end konkurrence.

Sport handler jo om at komme først, blive størst eller stærkest, at vinde. Vi er alle fascinerede af de store stævner med flotte billeder af kæmpe milliardær-fartøjer, hvad enten de er nye eller klassikere eller ny-teknologiske fartmaskiner.

Og ja, de er kommet for at blive – eller rettere sagt – de vil fortsat udvikle sig, fordi det ligger i menneskets natur evigt at udfordre gamle rekorder. Se bare havkapsejladser; det bliver mere og mere ultimativt.

Nu er den længste bane jorden rundt, kan det blive mere vildt. Selvfølgelig kan det det; om føje år er det sikkert to gange jorden rundt. Samtidig sætter den ekstreme udvikling af fartøjer og rigge sit præg på vores "almindelige" både og måde at sejle på.

Nymodens detaljer 

Tidligere havde vi et par fald og skøder. Nu har vi bakstag, checkstag, boomwang eller kickingstrap, bagte compositsejl – you name it – allehånde nymodens detaljer i fittings og dæksgrej.

Alligevel ser vi samtidig, at det står lidt sløjt til med kapsejladsen i Danmark. Mange klasser har svært ved at samle deltagere nok til at få anerkendt et stævne som officielt Danmarksmesterskab. De store distancekapsejladser kan slet ikke samle de deltagerantal, som vi så i 70’erne og 80’erne.

Hvordan hænger det sammen, og hvordan kan det være, at så mange både tilsyneladende kommer alt for lidt på vandet?

På en god sommerdag kunne du tidligere se selv ret store havne nærmest tømt for både – nu kan du komme forbi på en god weekenddag, hvor de fleste må formodes at holde fri, og alligevel er havnen fuld af hjemmehørende både!

Bådene for store?

Måske er bådene blevet for store, måske har vi alt for mange jern i ilden, fordi vi vil det hele. Rejse, være i sommerhuset, spille golf eller andet. Og måske orker vi ikke at forsøge at samle besætning nok, så vi kan komme på vandet med vores store båd.

Men vi der bare sejler, vi kan være ligeglade. Vi kan nyde vores sejlads i det tempo og på den måde, der passer os.

Vi kommer ikke til at stå højest på sejrsskamlen, vi kommer ikke til at blive omtalt i Yachting World eller Bådnyt, vi får ingen store præmier, men vi har måske haft nogle pragtfulde dage, hvor vi har nydt vejret og naturen, hvor vi har nydt hinanden og vores båd.

Kort sagt, har slappet af med det, vi kan lide og fået ny energi til tilværelsen.

Og det er vel det, det handler om; at have det godt med sig selv og hinanden og gøre hvad man har lyst til – selv om det måske "kun" er blevet til en medbragt frokost og en kop kaffe på Flakfortet.

Claus Rønnow

Motor
content-loader
content-loader
content-loader