Anders Nyholm vinder Kielerugen i CB66
Roskilde-sejler Anders Nyholm og co. tog en stærk slutspurt i Kielerugen. Albin Express havde total dansk dominans, mens Jesper Bendix blev nr. 4 i Melges 24.
Det var som som at sejle VM, målt på antal dage.
For 15 sejladser på fem dage, blev det i år i Kielerugen for bl.a. Melges 24, Albin Express og CB66, hvor der var pænt med danske sejlere involveret.
De første dage blæste det rigtigt meget, det ved minbaad.dk, da vi sejlede med i de første dage i en CB66, hvor en CB66er blev målt til at sejle 18,8 knob hvorefter den væltede umiddelbart efter med Eigil Mølgaard, som skipper.
Relativ ny i CB66 klassen er den tidligere Laser-topsejler Anders Nyholm og han har med den anden medejer af båden, Jonas Borup, sat sig i respekt i klassen. Og i Kielerugen viste de flotte starter og havde godt taktisk overblik, kunne vi se fra de bageste rækker.
Politibetjenten Anders Nyholm og co. vandt således stævnet, a-point med et svensk hold der ellers havde ført hele ugen. På 3. plads i CB66-klassen kom Michael Casparij og mandskab blandt 15 både.
Bendix fremme i Melges 24
I det større Melges 24-felt med 27 både sluttede Fredericia-sejler Jesper Bendix på en 4. plads med sine Drage-gaster Jesper Bauengaard, Lars Christiansen og Jacob Grønbech.
På en flot 6. plads kom det purunge kvindehold med den friske Horsens-skipper Anne-julie Foght schütt, der selv er tidligere Laser Radial-sejler, som sin søster Maiken, der er på OL-landsholdet.
I det lille Albin Express-felt med ti både satte danskerne sig på de tre første pladser med Morten Arndal som nummer et efterfulgt af Kim Lago Nørgaard og H.C. Erbs.
Især i Horsens er der nu kommet en stærk lille Albin Express fleet, hvor tidligere H-båds formand Morten Stoy nu også er med, fortaltte en Horsens-sejler til minbaad.dk i Kiel.
H.C. Erbs fra Vejle i sin Albin Expres,s der blev nummer tre, i den tidligere olympske by.
www.kielerwoche.de - se resultater under ergebnis.