Journalist på besøg hos danske piratgidsler
Det er lykkedes en journalist fra Ekstra Bladet at finde og besøge de danske gidsler i Somalia. Familien befinder sig på et kapret græsk skib i selskab med skibets besætning, der også holdes fanget.
"Faderen ser træt ud. Han virker syg. Resten af familien er triste og kede af det." Det skriver eb.dk. Ekstra Bladets journalist har mødt de syv danske gidsler i Somalia, hvor de bliver holdt til fange på et kapret græsk skib.
Ud over de bevæbnede pirater er der 20 andre gidsler. Skibets oprindelige besætning bliver stadig holdt fanget.
Ifølge eb.dk kræver de somaliske pirater 26,2 millioner kroner i løsepenge for at frigive Familien Quist Johansen og deres to gaster
Familiens lystbåd ING blev kapret af pirater den 24. februar i Adenbugten ud for Afrikas Horn.
10. marts forsøgte lokale somaliske regeringsstyrker at befri de danske gidsler. Men aktionen mislykkes, og piraterne truede med at dræbe gidslerne, hvis der blev gjort yderligere forsøg på at befri danskerne.
Foreningen af Danske Langturssejlere har etableret en indsamling for at samle penge ind til den store løsesum.
Læs mere på www.eb.dk