Støt 470 herre - alt fra 5 kr. tæller
Vi håber at vi med Crowdfunding og samarbejde med booomerang.dk kan sende to hold til VM i Perth til december, siger Tobias Nørbo, der MEGET gerne vil til OL i 2012, men pengene er der ikke.
Af Troels Lykke |
Som bekendt er det helt utroligt svært at skaffe sponsorer og midler nok til at få en fornuftig kampagne op at køre. Uanset, hvilket niveau man sejler på.
I disse tider, hvor OL kun er et år væk er det især for underdogs til OL pladserne tæt på umuligt.
Det fortæller studerende Tobias Nørbo, gast på 470er med Henrik Søgaard i denne artikel.
Derfor forsøger vi nu nye alternativer, for at sikre at Danmark også bliver repræsenteret i 470 herre klassen!
Vi har ikke økonomien
Vi er af den overbevisning at vi har talentet og kvalifikationerne til, som minimum, at udtage nationen til OL i London i 2012, men som det ser ud nu har vi ikke økonomien!
Det vil koste gruppen 100.000+ kr at sende to besætning af sted til VM i Perth, der er første udtagelse til OL og også den "letteste" udtagelse, da der her bliver udtaget 75 % af de pladser der er ledige!
For at gøre chancerne for en udtagelse så store som mulig vil vi gerne have to besætninger fra gruppen med.
De besætninger, der viser størst styrke over sommeren. Disse to besætninger skal løfte hinanden under og inden VM i Perth, og sikre os den første OL plads til 470 herre i 8 år!
Vi tilbyder derfor nu at alle danskere med interesse for vores projekt og sejlsport som helhed, der har gået rundt med en Olympisk drøm i maven, men enten ikke har haft muligheden eller økonomien, til at købe en andel i vores OL drøm - en drøm vi med glæde sælger ud af!
Dette er et tilbud til både privatpersoner, mindre virksomheder og mere etablerede firmaer om at støtte det danske 470 herre projekt!
Vi håber meget at vi med det såkaldte "Crowdfunding" og samarbejde med booomerang.dk vil føre til at vi kan sende to besætninger til VM i Perth til december!
Alt fra 5 kr.
Skulle di have lyst til at donere alt fra en flad femmer og op til flere tusinde kroner, så er linket her:
Skulle vi ikke nå målet på 100.000 kr, så vil pengene ikke blive trukket fra din konto.
Vi glæder os til at se om denne form for finansiering af sejlsport kan komme os til gavn som atleter.
Glade sejlerhilsner
Tobias Nørbo
Det dansk 470 herre team