Gå til hoved-indhold
Der er mange muligheder for at indrette båden efter behov. Foto: Hallberg-Rassy.comUdstyr
Der er mange muligheder for at indrette båden efter behov. Foto: Hallberg-Rassy.com

Ny Hallberg-Rassy 412

Efterfølgeren til Hallberg-Rassy 372, Hallberg-Rassy 412, kommer på markedet i sommeren 2012. Båden er velegnet til børnefamilier, og kan indrettes efter behov.

Af katrine bertelsen |

- Hallberg-Rassy 412 er velegnet til både doublehandsejlads og til børnefamilien siger den danske Hallberg-Rassy forhandler, Charlotte Hold fra Marineparken til minbaad.dk. Den magiske grænse går ved ca. 43 fod, hvor mindre både kan være i de fleste havne.

Det hele samlet i cockpittet

Cockpittet er 312 cm langt. Der er to kortborde af teak, og båden kan bestilles med et stort fast bord. På styrepiedestalen er der blevet plads til en 12 tommers kortplotter. Båden har 122 cm stort rat, og en biminitop kan også fås.

To agterkabiner og to toiletter

Den nye Hallberg-Rassy 412 kan fås med to agterkahytter, og et eller to toiletrum. Det ene toilet kan også indrettes som kontor eller garderobe.

Også i salonen kan der vælges forskellige indretninger, bl.a. kan en af bænkene skiftes ud med armstole. Til langfart kan båden f.eks. udstyres med vaskemaskine.

Kølen er i bly med tyk bulb længst nede og vejer 4 ton. Motoren er en Volvo Penta D2-75 på hele 75 hk. Tilsammen med en tankvolumen på 340 liter giver det en god rækkevidde.

Den nye Hallberg-Rassy 412 skulle kunne sejle ca. 8 knob i 6 m/s.

Bestilles båden nu, kan den leveres medio juni 2012.

Hallberg-Rassy 412 kan ses på Öppna Varv på Orust i Sverige d. 24.-26. august 2012.

Fakta:

  • Design: Germán Frers
  • CE-kategori: A
  • Skroglængde: 12,61 m
  • Vandlinje: 11,50 m
  • Bredde: 4,11 m
  • Dybgang: (tom standardbåd) 1,99 m
  • Deplacement, tom standardbåd 11.100 kg
  • Blykøl: 4000 kg
  • Sejlareal med standardsejl: 88,3 m²
  • Mastehøjde over vandet, uden Windex: 19,65 m
  • Motor: Volvo Penta D2 75/130 S
  • Generator på hovedmaskine:115 A
  • Diesel: 340 liter
  • Ferskvand: 530 liter

Læs mere her: www.hallberg-rassy.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader