Gå til hoved-indhold
Brødrene Toft i Hyeres. Besætningen er let. Foto: Mick Anderson/SailingPIXKapsejlads
Brødrene Toft i Hyeres. Besætningen er let. Foto: Mick Anderson/SailingPIX

Danske 49ere stadig i verdensklasse

49erne Emil og Simon Toft er stadig på andenpladsen, mens Warrer og Hansen er nummer 4 efter en sejr i dagens første sejlads ved World Cup i Frankrig. Høghen rykker frem trods disk.

Af Troels Lykke |

Efter de indledende dages sejladser ved World Cup-stævnet i Hyères har flere danske besætninger sejlet sig i ganske gunstige positioner forud for den fortsatte kappestrid i det sydlige Frankrig.

Bedst ser det ud for de to brødre Emil og Simon Toft, der fortsat er på andenpladsen efter dagens sejladser, der gav en stabil serie på 4-16-5 til danskerne. Det skriver Dansk Sejlunion til pressen.

På fjerdepladsen følger Jonas Warrer og Søren Hansen, der efter en sejr og placeringerne 8 og 23 har med ti point op til brødrene Toft.

470ere på 5. plads

I 470-jollen rykkede Henriette Koch og Lene Sommer en enkelt plads bagud, således at de nu er nummer fem. Dagens resultater som 22 og 10 giver dem nu 9 point op til stævnets samlede tredjeplads.

I Laser Radial har Maiken Schütt som nummer tolv bare to point op til den 10. plads, der giver adgang til fredagens finale.

Også Anne-Marie Rindom på 18. pladsen har sejlet sig indenfor rækkevidde finalen, og skal i de næste to dages sejladser i mellemrunden forsøge at hente syv point.

Høghens tyvstart

Jonas Høgh-Christensen, dobbelt verdensmester i Finnjollen, lavede en overtrådt i tirsdagens første sejlads, men i dagens sidste sejlads præsterede KDYeren en 3. plads og er rykket op på en 27. plads.

Ben Ainslie fører (selvfølgelig) se Finnjollernes stilling her - her optræder også Kaspar Andreasen fra Aarhus og Bo Teglers fra Hellerup Sejlklub.

470erne Koch og Sommer i flot stil. Foto: Mick Anderson/Sailingpix

Stillinger og resultater: http://sof.ffvoile.net/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader