Måske artiklen om sikkerhed virkede?
I hvert fald har danske sejlere de sidste par måneder fået øjnene op for sikkerhedsproblematikken. Læs Mathias Laugesens opfølgning.
I oktober skrev jeg et indlæg om behovet for større fokus på sikkerhed, især til vintertræning.
Nu har mange sejlere taget problematikken alvorligt og blandt andet iført sig mere farvestrålende sejlertøj. Især huer, halsedisser og lignende sælges nu i pangfarver.
Klubberne bærer et ansvar
Mange klubber har taget problematikken alvorlig og tvunget sejlere til at bære det ”rigtige” vintersejlertøj.
Se fx linket fra Fredericia Sejlklubs vintersejlads : her, videoen nedenfor hvor Kasper Skiveren krydser Furesøen I sin Zoom8, eller artiklen fra Laser Association Dennark hvor sejlerne bærer skriggule halsedisser her
Producenterne har også et ansvar
Selvfølgelig har producenterne også et ansvar for at udvælge og producere sikkerhedsmæssigt korrekt sejlertøj.
Efter min mening burde der sidde gule hætter på tørdragter eller være andet der fanger øjet, selv om vejret er hårdt. Australske Zhik har lavet en skriggul overtrækstrøje – læs artiklen til højre.
Problematikken ligger i behovet for en holdningsændring, og her er det selvfølgelig meget væsentligt at voksne, forældre og trænere går forrest som rollemodeller.
Heldigvis har fx Aarhus Seashop tilbud på gule jakker, orange huer og andet forsvarligt beklædning, rent sikkerhedsmæssigt. Se her
Problematikken fortsætter – eller bør i hvert fald
Det er vigtigt at både forældre, sejlere, trænere og især også klubberne bevarer dette fokus på sikkerheden.
Det er i alles interesse at der sejles forsvarligt og vi alle får gode oplevelser på vandet. – Bidrag endelig med kommentarer hvis du har forslag til at forbedre sikkerheden yderligere.
Link til vild Zoom8 video på YouTube her