Gå til hoved-indhold
Der er fart på og hård kamp om pladserne i Europe klassen. Foto: Peter ZachariasenKapsejlads
Der er fart på og hård kamp om pladserne i Europe klassen. Foto: Peter Zachariasen

230 Europe-sejlere til EM og NM

Der er vindstille her til morgen i Travemünde, men i går lykkedes det at gennemføre de første tre sejladser i EM. I dag er første sejldag til NM i Sønderborg for Europejollerne.

Af katrine bertelsen |

Efter tre sejladser i går ligger tre danske piger helt i front til EM for Europe jolle. Trine Bentzen ligger nummer et med 12 point, Christian Andersen nummer 2 med 13 og Anne-Line Lyngsøe på en tredjeplads bare to point efter.

Den klassiske enmandsjolle Europe oplever fortsat fremgang. De unge sejlere er glade for den udfordrende jolle og den gode stemning i klassen. "Vi synes det er fedt at sejle Europe sammen med mange venner fra Optimist og Zoom", siger veninderne Olivia Wadmann og Katrine Bendix Krogh, som har overvejet en tomandsjolle, men besluttede sig til Europe.

De er med til Junior EM i Travemünde hvor der er 12 drenge og 12 piger fra Danmark med blandt de i alt 167 deltagere. Samtidig er der Junior NM i Sønderborg med 27 danske deltagere og i alt 68 Europejoller. "Det er herligt, at der er fortsat tilslutning til klassen og fremgang", siger Jan Jürgensen, bestyrelsesmedlem i Europe Class Denmark.

Karen Olsen er EM-holdleder sammen med Jørgen Eskildsen som fortæller at arrangørerne i forbindelse med åbningen markerede deres og deltagernes medfølelse med Norge og de norske sejlere. "Det er vigtigt at de unge og vi alle markerer at vi ikke accepterer terror og får talt åbent om emnet, for derefter gennem samvær og sejlads at vise, at der er stor tolerance og glæde ved kammeratskab på tværs af grænser blandt sejlere".

Til EM er der to rutinerende trænere med; Mille Jensen og Rie Christiansen. Rie er i gang med sin afsluttende bachelor opgave i idræt og har valgt et spændende emne: Arbejdskravsanalyse af sejlads i Europejolle.

Rie forklarer. "Jeg fokuserer på kapacitetsanalyse af den enkelte sejler og dermed en fysisk tilgang til sejlads. Ud over strategi, taktik og det operative, så mener jeg der er meget at hente ved også at være stærk fysisk. Samtidig kan det være med til at begrænse skader".

Der er 8 EM-sejlere som deltager i forsøget og de har pulsmåler monteret under EM. Desuden arbejder Rie med at registrere styrke og udholdenhed på vandet, primært i lårmusklen.

I næste uge kører hele karavanen til Comosøen i Italien hvor der er Open Week og bagefter VM. Her er der hele 32 sejlere fra Danmark der deltager."Det er dejligt med et aktivt familieliv med sejlporten som grundlag for fællesskabet", slutter Michael Cholewa, formand for Europe Class Denmark.

Læs mere og se links til EM og NM resultater på: www.europeclass.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader