Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
De danske sejlere kunne måske have sejlet fra gidslerne.

Quist-Johansen lagde falske spor ud for pirater

Deres piratstrategi handlede blandet andet om at sejle uden lys i mørket, om at lægge falske spor ud om ruten i deres logs på internettet. Et punkt missede familien dog og det betød 197 dages mareridt.

Af Troels Lykke |

197 dages mareridt kunne formentligt være stoppet længe inden det begyndte.

Men en beslutning om ikke at sejle væk, da piraterne nærmede sig den danske gidselsfamilies sejlbåd betød tilfangentagelse, ydmygelse og månedvis af uvished for familien Quist-Johansen og de to gaster om bord på ING.

Det afslører Jan Quist-Johansen i et stort interview med månedsbladet Bådmagasinet, der udkommer torsdag. Det skriver Ekstra Bladet.

Men interviewet afslører også at faren selv mener, at det hele kunne være undgået.

Deres piratstrategi, som blandt andet handlede om at sejle uden lys i mørket, om at lægge falske spor ud om ruten i deres logs på internettet og en klar aftale om rollefordelingen under et eventuelt angrab, manglede nemlig et punkt, der kunne have reddet dem.

- Der er så få skibe i Det Arabiske Hav. Så snart noget viste sig i horisonten, skulle vi have lagt kursen væk, så de ikke ville få øje på os, siger han i interviewet med Bådmagasinet.

- Piraterne sejler ikke før de har et bytte i sigte - de ligger stille i ugevis for at spare brændstoffet. Var vi sejlet væk, da vi så dem, kunne vi måske have undgået angrebet, siger han til magasinet.

Kunne have sparet 16 mio.
Havde han fulgt det råd, som han selv giver i bagklogskab, var meget undgået.

Familiens rædsel og uvished om, hvorvidt det skulle dø eller leve. De pårørendes kæmpe savn og indsamlere og myndigheders desperate kamp for at få dem ud af kløerne på dårligt organiserede pirater, der med indbyrdes opgør og kæmpe pres udefra hele tiden havde fingrene klar på aftrækkeren.

Våbnene blev først lagt, da piraterne havde fået 16 millioner kroner fra familien.

Men farens indrømmelse af, at en flugtplan muligt kunne have reddet dem, er blot den anden mulighed familien havde for at komme fri, så man helt kunne blive fri for at betale til Somalias hastigt voksende piratindustri.

Kilde: Ekstra Bladet

Motor
content-loader
content-loader
content-loader