Gå til hoved-indhold
495 er Kim Lago Nørgaards båd, Episerver, som ligger på 1.pladsen. Fotos: Rasmus Toft DuusKapsejlads
495 er Kim Lago Nørgaards båd, Episerver, som ligger på 1.pladsen. Fotos: Rasmus Toft Duus

Albin Express: Havarier, tyvstarter og frisk vind

Pantaenius Albin Express Nordisk- og Dansk mesterskab fik en hård start på Horsens Fjord i går fredag. To både kolliderede og fik hul i fribordet, to andre fik skrammer, derudover var der tyvstarter.

Af Lena Hellström |

Den svenske båd Regatta.nu med Arne Larssen måtte udgå efter første sejlads med et stort hul i styrbord side. Før 2. start gik det galt under en simpel styrbord bagbord situation, skriver journalist Lena Hellström. 

”Vi havde begge travlt med at sætte sejl og var uopmærksomme,” fortæller Arne Larssen, som var bagbord båd. Horsens sejleren, Erik Andersen, forsøgte at undvige på den anden båd, men den friske vind og et sat storsejl gjorde det umuligt for ham at undgå Regatta.nu. Kollisionen betød, at den svenske båd efter en 5. plads i første sejlads måtte liste stille i havn og vinke farvel til de sidste to af dagens sejladser, og dermed muligheden for at blive Nordisk Mester.
 
Klar igen i dag

Men planen er, at www.Regatta.nu igen er på banen i morgen.

”Anders Dahlsjö, der har sejlet Volvo Ocean Race, er gast, så han er vant til lidt af hvert, fortæller en smilende Arne Larssen, mens han står og kigger på, at de sidste glasfibermåtter bliver lagt i hullet af selvsamme gast. Trods skuffelsen glæder han sig over at kunne sejle igen i morgen. Erik Andersen kunne nøjes med at sætte godt med gaffatape på i dag og så supplerer med lidt plade og noget fugemasse efter sejladserne.
 
Horsens-sejler i spidsen

Dagens hurtigste båd med to 1. pladser og en 6. plads, var den lokale Horsens-sejler Kim Lago Nørgaard, som ligger a point med svenske Matthias Allroth.

”Sidste år var vi i Marstrand og sejle Nordisk og der fik vi en masse trim tips, som har givet båden en rigtig god fart. Men det har lige givet det sidste, at vi ved dette DM har suppleret besætningen med en dygtig taktiker, Brian Keene, forklarer Kim Lago, som ser frem til morgendagens sejladser. Formanden for Albin Express klubben, Søren Juel, ligger på en foreløbig 3.plads.
 
Flere tyvstarter

Resultatlisten fra i går viser at flere af favoritterne allerede har brugt deres fratrækker på en tyvstart, da de var lidt for ivrige i stratblokken trods en sort flag. Det skal nok gøre det endnu mere spændende de næste par dage.

Sidste sejlads sejles på søndag, og man håber på at kunne gennemføre otte sejladser i alt. Dagen i går blev afrundet med en moleøl og barbecue. Forsikringsselskabet med speciale i lystbåde, Pantaenius, er stævnesponsor, og er med til at give sejlerne en god oplevelse i Horsens.

Resultatliste: www.horsens-sejlklub.dk/app/doc/doc_71348207.pdf
 
www.albin-express.dk 
 
Nyheder om stævnet: her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader