Gå til hoved-indhold
Elvstrøm Sails har gennem mange år haft et tæt samarbejde med Match Race Germany. Foto: Felix Kästle/MRGUdstyr
Elvstrøm Sails har gennem mange år haft et tæt samarbejde med Match Race Germany. Foto: Felix Kästle/MRG

Live-tv fra Match Race Germany - Både med Elvstrøm Epex

I disse timer bliver der gået til stålet på Bodensee, hvor verdens bedste matchrace-sejlere til og med søndag kæmper benhårdt om førstepladsen i Match Race Germany.

Af katrine bertelsen |

På Match Race Germanys hjemmeside, www.matchrace.de, kan man holde sig opdateret minut for minut og følge sejladserne på live-tv . Klik på ”Live view”-knappen under menupunktet ”Event”.

Elvstrøm Sails har gennem mange år haft et tæt samarbejde med MRG, og for MRG er det afgørende at vælge en partner, som lever op til de høje krav, der stilles til såvel optimal service som førende teknologi, når det kommer til sejldesign.

Elvstrøm Sails har gennem mange år arbejdet direkte sammen med flere af de helt store arrangører i forbindelse med World Match Racing Tour, et samarbejde der hvert år giver nye og vigtige erfaringer, som vi  bruger i vores store udviklingsarbejde med hensyn til  sejldesign og materialer m.m. Det fortæller Elvstrøm Sails til pressen.

Valget af sejlmateriale har på grund af de til tider meget voldsomme belastninger under events som MRG tidligere været dacron-dug, da denne dugtype er meget eftergivende med hensyn til  uhensigtsmæssig brug og  hårdfør håndtering. Men ønsket om et markant bedre og mere strækstabilt materiale har været i fokus de sidste par år, idet bløde og strækfølsomme materialer ikke passer optimalt til verdens bedste sejlere.

Svaret fra Elvstrøm Sails på disse høje krav har været vores EPEX teknologi. Elvstrøm Sails kan med denne avancerede og unikke teknologi tilbyde højt ydende sejl, som også på sigt holder til det hårde liv og de belastninger, som et sejl udsættes for ved et matchrace-stævne. Af samme grund har MRG ønsket at anvende vores efterhånden velkendte EPEX-konstruktion, hvor der lægges et lag indvendig taffeta-væv i, som øger sejlets livslængde markant, og som samtidig opretholder sejlets glatte og hurtige overflade.

Den samme teknologi anvendes i dag hos Elvstrøm Sails i meget høj grad både til rullegenuaer og endda til rullestorsejl.

Kilde: Pressemeddelelse, Elvstrøm Sails

Motor
content-loader
content-loader
content-loader