Gå til hoved-indhold
Her Maiken Schütt til Princess Sofia Trophy i 2011. Foto: Mick Anderson/ mickanderson.dk for Dansk SejlunionKapsejlads
Her Maiken Schütt til Princess Sofia Trophy i 2011. Foto: Mick Anderson/ mickanderson.dk for Dansk Sejlunion

Maiken Schütt: Målet er top 10 ved ISAF-VM

Rasmus Antoft interviewer OL-sejlere frem mod ISAF-VM i Australien til december. Laser Radial-sejleren, Maiken Schütt, er den første i rækken.

Af Rasmus Antoft |

23-årige Maiken Schütt fra KDY og Horsens Sejlklub bor til dagligt i København, hvor hun læser på Copenhagen Business School.

Snart sejles det vigtige ISAF-VM i Australien og minbaad.dk interviewer derfor udvalgte OL-sejlere.

Maiken Schütt, hvordan er din fysiske form p.t.?

- Min fysiske form okay, den kan sagtens blive bedre og det skal den også. Jeg har planlagt min træning sådan at jeg skal peake ved VM. Desuden er det danske efterår rigtig godt med hensyn til træning på vandet. Den kraftige efterårs vind kræver nemlig at man hænger meget og det bliver der behov for til VM.

Hvordan træner du så fysisk?

- Altså jeg styrketræner hver 2. dag og så har jeg skåret ned på min konditionstræning for at tage på i vægt. Men når jeg konditionstræner så er det interval træning. Udover den fysiske træning på land så træner jeg også på vandet 4 gange om ugen.

Hvilken placering får du til VM?

- Min ønske målsætning er et sted i top 10. Det ville være fedt at placere sig der ikke mindst fordi det åbner op for flere muligheder økonomisk set.

Hvad skal du arbejde med op mod VM?

- Jeg skal blive mere udholden og forbedre min hænge-teknik. Samtidig skal jeg også tage på i vægt, men de tre ting skal jeg arbejde med igennem min træning.  Så skal jeg også blive bedre til at lave den perfekte læ start og komme først ud på fløjen.

Har du købt noget nyt udstyr for nyligt?

- Nej, altså der bliver stillet både til rådighed til VM. Det eneste vi må udskifte er tovværk og kick.­­­­­­­­­

Hvad er dine største udfordringer?

- Lige nu må det nok være at farten på kryds. Ellers så gælder det bare om at holde hovedet koldt, det er jo vigtigt at holde masten oppe og have en lav fejlmargin. Det er jo vores OL-udtagelse så jeg vil ikke lave for mange fejl.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader