50 Solinger slås i Tyskland
I Jesper Banks tidligere paradedisciplin, Soling, er der nu VM på Chiemsee. Frank Lavrsen, Jacob Dyrholm og Mogens Jørgensen fra Aarhus Sejlklub er på 14. plads og kæmper mod bl.a. Hans Fogh.
Af Troels Lykke |
På den første dag i Soling Audi Worlds 2011 blev der ikke sejlet på grund af manglende vind.
Efter at have ventet det meste af 2. dagen blev sejlerne sendt på vandet ved 17 tiden for at kigge efter aften brisen længere ud på søen. efter en omstart pga. vindspring på 60 grader blev en start gennemført ved 18.50 tiden. Løbet blev afkortet, da vinden lettede ud og solen gik ned.
Løbet blev vundet af CAN 225, Peter Hall, Paul Davis og Phillip Kerrigan. Bedste og eneste danske båd DEN 126 med Frank Lavrsen, Jacob Dyrholm og Mogens Jørgensen fra Aarhus Sejlklub, de sluttede på en 8. plads.
"Vi håber der kommer mere vind de kommende dage så stævnet kan blive gennemført uden for meget ventetid," siger Jacob Dyrholm.
Siden præsterede holdet en 23. plads og ligger nu samlet på en 14. plads blandt 50 både. En argentiner er i front.