Gå til hoved-indhold
Stridens kerne var dette billede fra AFI Marine Two Star Race. Foto:Foto: Pantaenius/Niels KjeldsenKapsejlads
Stridens kerne var dette billede fra AFI Marine Two Star Race. Foto:Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Folkebådsskipper til minbaad.dk: Vi snød ikke

Appel og Regeludvalget har erkendt, at der var fejl i den danske oversættelse af regel 49.1. Michael Belvad skipper på Folkebåden, er glad for klarhed over problemet. Læs den nye oversættelse her.

Af katrine bertelsen |

Efter AFI Marine Two Star Race, blev et foto af den vindende Folkebåd FD 691 med Michael Belvad og Flemming B. Jensen årsag til stor ståhej, og beskyldninger om fusk.

Nu erkender Appel- og Regeludvalget, at der var fejl i den danske oversættelse af regel 49.1. Det har medført en ændring af ordlyden i reglen.

Michael Belvad som er skipper på fotoet, er glad for at der er kommer klarhed over problemet, og siger til minbaad.dk. ”Vi brugte ikke hængestropper, og vi har ikke snydt.”

Michael syntes, at det har været en udmærket debat, og fortæller at han vil hænge Regel og Appeludvalgets udtalelse op på opslagstavlen i Århus Sejlklub, så han altid kan henvise til den, hvis nogen skulle glemme det.

Michael Belvad stiller op til DM i Sundby SejlForening med sin helt lovlige båd, Den 691 Tricky Trickster.

Udtalelse fra Appel- og Regeludvalget om regel 49.1

I anledning af den debat, der på det seneste har været om regel 49.1 i den danske udgave, vil ARU gerne kommentere på følgende emner: Fejl i den danske oversættelse af regel 49.1

Tolkning af regel 49.1

Derimod ligger det udenfor udvalgets kompetence at vurdere rimeligheden i DH-reglens måletekniske behandling af de muligheder, som regel 49.1 giver for placering af besætningens vægt på både uden søgelænder.

Fejl i den danske oversættelse af regel 49.1

I den danske udgave af ISAF Racing Rules of Sailing 2009-12 er regel 49.1 oversat således:

”Deltagere må ikke anvende nogen anordning ud over hængestropper og stivere anbragt under lårene for at anbringe deres kroppe uden for båden.”

Den engelske tekst lyder:

“Competitors shall use no device designed to position their bodies outboard, other than hiking straps and stiffeners worn under the thighs.”

Udvalget konstaterer, at den danske oversættelse er ukorrekt og burde have lydt:

”Deltagere må ikke anvende anordninger, der er designede til at positionere deres krop udenbords, undtagen hængestropper og stivere anbragt under lårene.”

Fejlen vil blive rettet tekstmæssigt i den næste udgave af regelbogen. I praksis skal den nuværende fejlagtige oversættelse ignoreres og erstattes af den korrekte tekst (den rettede oversættelse) ved vurdering af ethvert påstået regelbrud i den nuværende regelbogs gyldighedsperiode.

Dansk Sejlunion har som medlem af ISAF forpligtet sig til, at DS og dens medlemsklubber bruger ISAF’s kapsejladsregler og kun ændrer dem som tilladt i reglerne. Den ændring af regel 49.1, som er sket ved den fejlagtige oversættelse, er således ugyldig. Den engelske tekst går altså forud for den danske, hvis der er modstrid.

Tolkning af regel 49.1

Allerførst skal det indskærpes, at regel 49.1 ikke forbyder besætningen at hænge. Der er derfor ikke nogen officiel tolkning af dette begreb.  ISAF har givet en tolkning af regel 49.1 i ”call book” for matchracing.
Eftersom regel 49.1 ikke er ændret for matchrace er denne tolkning også generelt anvendelig. Den fuldstændige tekst findes efterfølgende, men de væsentlige pointer er:

  • Besætningsmedlemmer må gerne holde fast i et skøde, som er i brug (fx det læ fokkeskøde) for at flytte deres vægt udenbords.

  • Regel 49.1 forbyder ikke brugen af skøder og hal, som er i brug, til at flytte besætningens vægt udenbords. Den forbyder heller ikke brugen af vant og håndlister til dette formål. Skøder og hal som ikke er i brug, må derimod ikke anvendes (fx det luv fokkeskøde), ligesom man ikke må modificere udstyret, fx binde løkker på et skøde.

  • Det er tilladt at bruge anordninger og beslag som fx en løjgang til at hjælpe besætningen med at hænge, når disse beslag ikke er udformet til dette formål.

Dansk Sejlunion

Appel- og Regeludvalget

24. juni 2011

Motor
content-loader
content-loader
content-loader