Gå til hoved-indhold
Design der fanger opmærksomheden - også ikke sejlere vil kunne forstå er her sker der noget!Kapsejlads
Design der fanger opmærksomheden - også ikke sejlere vil kunne forstå at her sker der noget!

Lorenzen: Hvor er nytænkningen i båddesign?

Der udvises ofte en stor mangel på innovation og nytænkning i nybygninger. Sejlsport er en konservativ, det ses tydeligt i de designs der bygges efter. Men SpeedDream tør bryde vanetækningen?

Af Morten Lorenzen |

Når man tænker på hvilke muligheder moderne teknologi og materialer byder på, så skriger det til himmelen at der ikke er flere banebrydende projekter der ser dagens lys.

Det er som om, at alle de gode intentioner stoppes af konservative ”nej-hatte”, der vil have mere af det der allerede eksistere.

Ford T og sejlbåde

I grove træk, så sejler vi alle rundt i både der på mange måder ligner de designs som man byggede både efter i 70´erne. Ganske små ændringer er det blevet til, men de store epokeskabende nye konstruktioner er ikke rigtig kommet på markedet.

Bådene er blevet lidt lettere, sejlene er lidt mere avanceret og undervandsskrog minimalt optimeret. Hvis bil verdenen havde samme udvikling som sejlbåde, så kørte vi alle rundt i biler designet lige efter Ford-T modellen.

Hvor er dem der tør

Hvor er det nye design der tager udfordringen op med traditionel tænkning.

Hvor er det design der på kommercielt plan udnytter ny teknologi og viden.

Hvor er den nytækning der for alvor tager fat på indretningen af en sejlbåd – så den passer til moderne tider, hvor man både kan bruge både til tur og race.

Hvor er den designer der formå at skabe en modulbygget båd, der på få øjeblikke kan ændres fra rendyrket tur til rimelig kapsejlads eller omvendt.

En drøm der bliver til virkelighed

Forleden blev jeg præsenteret for et yderst spændende racer-båds koncept, som ser ud til at blive en realitet i 2012 – SpeedDream projektet. Se mere her: klik (www.speeddream.org)

Folkene bag projektet er erfarne sejlere som har besluttet sig for at gøre noget seriøst ved udviklingen, og de er nu gået i gang med at bygge en skaleret prototype i løbet af den kommende vinter.

Designeren er russeren Vlad Murnikov, der for tyve år siden var manden bag det russiske Whitbread Around the World (Volvo Ocean Race i dag) projekt FAZISI. Han er også manden bag MX-Ray som på mange måder var forløberen for 49´er skiff´en.

Med sig har han Cam Lewis, som udover at være dobbelt verdensmester i Finn- og 505 jolle, har gjort det i storbådsprojekter og jorden rundt projekter i flerskrog.

Cam var med i teamet omkring Dennis Connors catamaran Stars & Stripe der vandt Americas Cup i 1988. Han ved alt om at udnytte fart potentiale og få store projekter til at fungere.

27 fods prototype

Teamet bygger nu en 27 fods prototype, der skal vise at teorierne også passer i virkeligheden. Når vinteren har sluppet sit greb i foråret 2012 vil det vise sig om det hele holder.

Og derefter er teamet klar til at bygge en 100 fod´s racer, og med tiden også bygge en cruiser på over 100 fod.

Med fokus på aero- og hydro dynamik, og med fokus på dynamisk stabilitet har de skabt et fantastisk båddesign, som forventeligt vil ændre hele den måde vi opfatter kølbåds sejlads på.

Holder de teoretiske hastighedsprogrammer (VPP) så vil SpeedDream kunne opnå hastigheder som vi ellers kun ser på flerskrogsbåde.

Hvad sker der ellers derude – kom med links til fremtiden

Kære læsere – lad os få links frem af alle de spændende projekter der er derude. Har du kendskab til nogle spændende projekter, så kommetér og kom med links til denne artikel.  

Det kunne måske blive en inspirations kilde til producenter og igangsættere. Det ville være fantastisk om man kunne komme lidt videre med udviklingen af vores sport.

Og hvorfor ikke i Danmark - vi er jo kendte verden over for vores innovative tilgang til udvikling.......og det er det vi skal leve af i fremtiden.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader