Gå til hoved-indhold
Vindere i Europeklassen, Mathias Livbjerg og Jacob Cholewa. Foto: europeclass.dkKapsejlads
Vindere i Europeklassen, Mathias Livbjerg og Jacob Cholewa. Foto: europeclass.dk

74 Europe sejlere til Århus Sailing Week

Weekendens stævne i Århus var en succes mht. deltagerantal. Men enkelte skønhedspletter skæmmede. Præmierne var væk, og mærkerne forsvundet.

Af katrine bertelsen |

Der var hele 68 danske Europe sejlere til Aarhus Sailing Week/TORM Ungdoms Grand Prix. Med udenlandske sejlere nåede antallet op på 74.

- Det lover godt for næste sæson, at der allerede er kommet så mange nye sejlere til Europeklassen siger Michael Cholewa, formand for klasseforeningen og tilføjer, at det er glædeligt, at mange af de nye allerede er med i top 20 og dermed puster de erfarne i nakken.

Stævnet var præget af skiftende vind, omend der ifølge nogle sejlere ofte var fordel på bagbord side af banen. Søndag var der over 12 m/s og her viste den nye verdensmester Tobias Hemdorff – sammen med sin træningsmakker Mathias Livbjerg – deres suveræne klasse. Selv Anna Livbjergs stærke læseteknik var ikke nok til at følge med lillebror, som fik to førstepladser og en andenplads på dagen.

Mathias Livbjerg blev dermed vinder, med Jacob Cholewa på andenpladsen og Anne Livbjerg på tredjepladsen. Verdensmester Tobias Hemdorff nøjedes med en 5. plads efter en halvsløj førstedag.

En af de store drenge der smilede bredt var Michel Ravn Jürgensen som søndag fik to tredjepladser og en femteplads – og dermed fik sæsonens bedste resultat med en samlet 10. plads.

Forsvundne mærker og præmier

Trods alle gode intentioner og en kæmpe indsats fra mange frivillige, så var der enkelte ”skønhedspletter” i forbindelse med gennemførelsen, som bør føre til opdatering af checklisten for stævneafvikling. Lørdag blev starten forsinket mere end en time fordi nogle mærker var forsvundet, og søndag blev præmieuddelingen symbolsk fordi præmierne manglede.

Der er stor aktivitet og mange tilbud i Europeklassen. I den kommende weekend er der en god træningsmulighed i Bønnerup Strand, og allerede om 3 uger er der Ungdoms DM i Skovshoved, hvor mange af de nye sikkert er klar.

Næste udtagelsesstævne til de internationale stævner i 2012 er i Horsens sidste weekend i september.

- Her kan det blive aktuelt at dele feltet op i to fleets, hvis der kommer mere end 80 deltagere” siger Michael Cholewa med stolthed og slutter ”Nu går vi i gang med at udvikle ideer som kan være med til at fastholde nogle af de ældre sejlere – for eksempel deltagelse i DM uden at skulle betale fuldt klassekontingent. Desuden er der attraktive store stævner, især for seniorer, som Bicarosse i Sydfrankrig i november”.

Læs mere på www.europeclass.dk  – herunder også de mange træningstilbud.

Kilde: Pressemeddelelse, Europeclass.dk/Sandeep Sander

Motor
content-loader
content-loader
content-loader