Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Arkivfoto fra Somalia.

Sejlerfamilie og gaster løslades måske i denne uge

De somaliske pirater, der i mere end et halvt år har holdt syv danskere som gidsler, venter fortsat på, at den aftalte løsesum bliver udbetalt. International flådestyrke har nu familiens 43 fods Ing.

Af Troels Lykke |

Det var ventet at danskerne ville blive løsladt i sidste uge, efter at der - ifølge internetavisen Somalia Report - er opnået enighed mellem danskernes pårørende og de somaliske pirater, om løsesummens størrelse, men udbetalingen af løsesummen har endnu ikke fundet sted.

Nu citerer Somalia Report lokale kilder for oplysninger om, at løsladelsen af de syv danskere ventes at ske inden udgangen af denne måned. Men lige som alle andre oplysninger i denne sag, er heller ikke disse oplysninger bekræftet fra anden side.

Den danske familie befinder sig angiveligt om bord på fragtskibet MV Dover, der natten til fredag blev sejlet tilbage til en position ud for byen Rasu Bina, efter at det i fire dage havde ligget ud for Habo.

Det forhold at skibet efter lang tids opankring blev flyttet, blev tolket som et tegn på, at en løsladelse af danskerne og af MV Dover var nært forestående.

Manglede måske khat

At skibet nu er vendt tilbage til den oprindelige ankerplads ud for Rasu Bina, skyldes ifølge en talsmand for piraterne, at piraterne ikke følte sig sikre ud for Habo.

Andre kilder siger til Somalia Report, at de lokale beboere i Habo ikke brød sig om piraterne og derfor forhindrede, at piraterne kunne få deres foretrukne rusmiddel khat bragt ud til det kaprede skib.

De internationale flådestyrker har overtaget kontrollen med familiens sejlbåd.

Kilde: Maritime Danmark

Motor
content-loader
content-loader
content-loader