Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
J/80ere i Annapolis. Foto: Tim Wilkes

Klok varmer op i USA til J/80 VM i Dragør

Team Guldfaxe, J/80eren med Thomas Klok, Marie Klok Crump og Will Crump, sender her en hilsen til de danske sejlere. De er til tune up i Annapolis, Maryland og slås mod verdensmestre.

Af Troels Lykke |

En kort hilsen fra Annapolis, Maryland i USA hvor der denne weekend sejles "Sperry Top-Sider Annapolis NOOD" - et af de største one design stævner i USA med 210 startende  både.

Det skriver Thomas Klok, storebror til den anden dansker Marie Klok.

Dette stævne er vores sidste tune-up før vi sender vores J/80 Guldfaxe hjem til VM i Dragør der sejles til juli.

I vores felt, med 26 både og tre tidligere J/80 verdensmestre blandt konkurrenterne, er det et fantastisk "øvelokale".

Vi startede dagen med en førsteplads og formåede at holde vores placering øverst på tavlen igennem dagens udfordrende sejladser med 2 sømil lange ben og meget skiftende vindstyrke og retning.

I morgen og søndag lover lettere vind og meget tvivlsomme forhold, så der er ingen tvivl om at det bliver nogle lærerige dage.

Resultater og anden information kan du finde på nedenstående link.
www.sailingworld.com/nood-regattas/annapolis

Med sejlerhilsen fra Team Guldfaxe - Thomas Klok, Marie Klok Crump & Will Crump

Motor
content-loader
content-loader
content-loader