Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Test Carbon3 og Extreme Challenger i Tuborg havn

Danmarks to mest spektakulære sejlmaskiner holder stævnemøde - Extreme Challenger og Carbon3. Prøv dem lørdag eller søndag i Tuborg Havn.

Af Troels Lykke |

Danmarks to mest spektakulære sejlmaskiner holder stævnemøde - Extreme Challenger og Carbon3. Nu kan du prøve bådene på lørdag og søndag.

Extreme Challenger er et nyt dansk projekt, hvis mål er at deltage i og på sigt at vinde Extreme Sailing Series (ESS).

ESS er tidens mest professionelle og attraktive sejlsportsserie, hvor der sejles i one-design 40 fods katamaraner på baner, som er designet til at give tilskuere og medier den maksimale oplevelse af fart og action på allernærmeste hold.

Dansk deltagelse i Extreme Sailing Series skal også ses som første skridt i en mulig dansk Americas Cup deltagelse, og et tiltrængt springbræt for danske topsejlere.

TV 2 Sport følger Extreme Sailing Series hen over efteråret 2011.

Din mulighed for testsejlads:

Extreme Challenger og Carbon3 vil ligge i Tuborg Havn, hvorfra der er mulighed for testsejlads i dagene fra lørdag d. 3. september og søndag d. 4. september (Søndag kan du alene teste Carbon 3).

Testsejladserne vil være venskabelig kappestrid mellem de to fartmaskiner og have en varighed af ca. 20 minutter.

Det eneste du selv skal medbringe, er egnet tøj til at bære under det udleverede sejlertøj, samt sko med bløde såler. Vi sørger for øvrigt udstyr.

Du bedes melde tilbage på mailExtreme@kdy.dk, om du med prøve en testsejlads udfor Tuborg Havn.

Vi skal vide hvilken dag, og hvilket ”timeslot” der vil passe ind i din kalender. Husk, antallet af pladser er begrænset. Så det er ”først til mølle” princippet det gælder.

Testsejlads og opvisningssejlads:

Lørdag d. 3. september kl. 11 – 13 og 13 – 15

Søndag d. 4. september kl. 11 – 13 og 13 – 15

For flere informationer om Extreme Sailing Series, besøg venligst www.extremesailingseries.com

For flere informationer om Carbon3, besøg venligst www.carbon3.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader