Gå til hoved-indhold
Arkvifoto fra 505 VM i Australien i år.Kapsejlads
Arkvifoto fra 505 VM i Australien i år.

Flænset spiler og kæntring koster dansk 505-sejr

I Kielerugen for 505 joller var intet afgjort før sidste sejlads. Tidligere verdensmestre, Jan Saugman og Morten Ramsbæk, tog 3. plads, men lå til sejr i stævnet med 48 joller, indtil uheld satte ind.

 

Af Troels Lykke |

Desværre set med danske briller, trak Jan Saugmann og Morten Ramsbæk, det korteste strå, af de tre mulige vindere, på trods af sejr i sidste sejlads. Der blev sejlet i ret varierende forhold, med både ret kraftig vind, mellem luft og svag vind.

Men der var to begivenheder, der hver især kunne have givet Jan og Morten den samlede sejr.

I anden sejlads flængede spilere næsten hele vejen op langs det ene lig og halvt ind i spileren, første gang den skulle i brug i den sejlads, hvilket betød at de dumpede fra en fjerde plads til en 19. plads.

Blot en 13. plads i denne sejlads kunne have givet dem sejren.

Kæntrede fra sikker førsteplads

I niende sejlads kæntrede de fra en sikker førsteplads. På et lænseben gled Jan på en del af dørken, hvor der ikke er skridsikkert mønster og landede på ryggen på dørken.

Episoden kan ses på dette link www.world-of-sailing.info/index.php?id=264 ca. 45 sekunder inde i klippet.

Den båd der ligger bag Jan og Morten da de kæntrer (Hunger/Kleiner) vinder sejladsen med 500 meter til nr. to. En anden plads i denne sejlads kunne også have givet en samlet sejr.

Inden sidste sejlads var kravet for at vinde, en sejr og samtidig skulle Hunger/Kleiner blive 9 eller dårligere og Schomäker/Jess skulle blive 8 eller dårligere.

Jan og Morten vandt sejladsen (som de skulle), men Hunger/Kleiner blev tre og Schomäker/Jess blev syv med en meter ned til ottende pladsen.

- Så det var lidt surt med surt på, forklarer Jan Saugman fra Farum.

Samlet vinder blev Hunger/Kleiner fra Kiel, Tyskland, toer blev Schomäker/Jess også fra Kiel og treer blev altså Jan og Morten.

Bøjland og Friis nummer 8

En anden dansk besætning som gjorde det rigtig godt var Tom Bøjland/Anders Friis, som sluttede som nr. otte i feltet som omfattede alle de bedste besætninger fra tyskland og Frankrig.

Der deltog 48 besætninger fra fem nationer. Bl.a. en enkelt båd fra Australien.

Resultaterne kan ses her

På dette link vises hele sidste sejlads med kommentator og tracking: www.kieler-woche.de/segeln/tv/tv.php

Motor
content-loader
content-loader
content-loader