Gå til hoved-indhold
Glade sejlere på trods af regnvejr. Foto: matchraceteam.dkKapsejlads
Glade sejlere på trods af regnvejr. Foto: matchraceteam.dk

Matchraceteam varmer op på Mallorca

Lotte Meldgaard Pedersen, Susanne Boidin og ny gast Rie Christiansen er tilbage på Mallorca, for at træne op til Princess Sofia, Sailing World Cup. d. 2.-10. april.

Af katrine bertelsen |

Matchraceteam skriver i en pressemeddelelse:

Så er basen rykket til downtown Palma!

Så har vi rykket ankerlinen op og har flyttet bådene til downtown Palma, så vi kan sejle i den rigtige ende af Palma bugten i forhold til næste uges Sailing World Cup.

Vi har fået ny gast med ombord, Rie Christiansen, så vores træning drejer sig om at få teamarbejdet sat op og få timer med båd-håndtering. Desværre er debuten blevet lidt besværliggjort af bagage, som desværre blev i München og stadig står og hygger sig med tilsyneladende en hel del andre kufferter, som skulle have været her i Palma.

Men ellers er vi kommet nogenlunde godt fra start med en hel del manøvrer og vores fortsatte jagt på den perfekte dial down. Skipper Lotte var uheldig under gårsdagens klargøring af båden og vred foden. Men en god optapening kan heldigvis klare en del. Så vi har fået en fuld dag på vandet med en lidt humpende skipper.

Derudover har vi virkelig nydt godt af at være i sydens sol og fået sejlet en del sejladser også imod de spanske og et kinesisk hold. Vi havde igen en match med en pose på kølen, og vi kan stadig berette, at det er altså ikke særligt hurtigt…

Vi har meget fokus på at holde øje med skyerne og vejret hernede. Lige inden afgang havde vi et møde med en meteorolog og kom igennem mange spændende vejr- og sejlerrelevante emner. Det øger vores fokus på selv at kunne forudsige vores lokale vejr hernede på bugten. Vi har allerede kunnet genkende et par af fænomenerne og vurderet rigtigt i effekten af det. Lækkert

Matchrace for kvinder er nyt på det Olympiske program i London 2012. Vi kæmper for at komme til OL og vinde medalje til Danmark. Vores hold har klaret udfordringerne i den nye olympiske disciplin på flot vis med flere medaljer i sæsonen 2010. Vi har været på tre af verdens kontinenter og deltaget i størstedelen af de Olympiske Sailing World Cups, VM, EM samt NM.

Sæsonen 2011 går snart i gang, og holdet har lagt planer for en målrettet indsats, der skal dygtiggøre os samt bringe os øverst på World Cup skamlen.

De næste ugers program:

27.-31. marts: Elitetræning Palma, Spanien

2.-10. april: Sailing World Cup, Princess Sofia, Palma, Spanien

Links:

Matchraceteam: www.matchraceteam.dk

Princess Sofia: www.trofeoprincesasofia.org

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader