Palby Marine ny distributør af Andersen spil
Danmarks største marinegrossist, Palby Marine i Kolding, overtager distributionen af Andersen Winches fra januar 2012. Andersen spil er let at gøre elektriske.
Andersen Winches, der gennem 50 år har udviklet og produceret spil i verdensklasse, blev i 2010 opkøbt af Ronstan Australia.
I 2001 opkøbte Ronstan “Frederiksen Boat Fittings”, der producerer performance deck hardware af høj kvalitet. 1. november blev produktionensamlet i et nyt og moderne produktionslayout på Andersens fabrik i Vejle.
Palby Marine er efter mange års godt samarbejde med Ronstan nu udnævnt til ny Andersen distributør i Danmark.
- Vi glæder os til at tage fat på arbejdet og den styrke der ligger i at kunne tilbyde både Ronstan deck hardware og Andersen Winches, som uden sammenligning er verdens bedste skødespil, fortæller Bjarne Carlsen, direktør i Palby Marine.
Vises frem i Bella Center
Årets første begivenhed bliver Både i Bella, hvor Palby Marine i samarbejde med Ronstan/Andersen vil vise Andersens store program af skødespil, både manuelle og elektriske.
- Der er især stor interesse omkring de elektriske spil, da bådene bliver større og vi sejlere jo ikke bliver yngre, siger Bjarne Carlsen.
Andersen har ifølge Palby Marine det bedste program af elektriske spil på markedet, de er lette at udskifte med de manuelle spil, der er monteret på båden i forvejen og det unikke MPS (Modular Power System) gør det muligt at eftermontere el motorer på eksisterende Andersen spil.