Bugsering med forhindringer i høj sø

Kim Kennedy og Bjarne Søeborg skulle efter Sydfjordsstævnet på Isefjorden sejle deres Ballad tilbage til hjemhavnen på Omø, med en Etchells 22 på slæb. Det blev en vild tur.

Kim Kennedy skriver:

Sidste sæt i Herslev blev en ganske voldsom affære. Undertegnede og Skipper Søeborg har ALDRIG FØR sejlet i så kraftig regn – og så længe.

Det smaskede ned med lyn, så man kunne nærmest lugte svovlen i luften og i perioder var det vel ikke helt forsvarligt… En dråbe kan også være i ”en-kopfuld-størrelse” ALT var vådt.

Transporten ud var en omgang hårdt vejr og 3 knob modstrøm.

Tre sejladser fik vi alligevel afviklet og det gik okay. Helstegt gris og ditto lam om aftenen, gjorde det meste godt igen. Arrangementet fint og en god baneledelse, med fin afvikling der gik strygende. Vejret kunne de jo ikke gøre for…

Hjemturen var en rolig affære i en masse luft, med nærmest medvind til Kulhuse. Gennem Frederikssundbroen for sejl med en båd på slæb! Så er det også set.

3 meter sø ved Kulhuse

Her gik det så galt – Ved Kulhuse. Før færgen fik vi den kraftige vind lige i fagotten! Maskine på og roligt fremad forbi færgen.  

I Isefjorden blæste det 15-20m/s. På hjørnet bliver vind, strøm og sø presset så meget sammen, så vi havde 3m sø! Det var voldsomt med en båd på slæb.

”Højdeforskellen” mellem de to både i de store men krappe søer var foruroligende.Først skyllede en sø ind over Etchells 22’eren og spilerstagen blev næsten skyllet udenbords. Den sad i en lille elastik i den ene nok og det var et spørgsmål om kort tid, før den ikke holdt mere.

Så blev vi i den grad indhentet af 1,4 ton båd og den befandt sig OVER knoppen på vores yachtflag. Heldigvis kom der lige afstand nok, og den ramte os ikke.

Længere bugserline

Længere snor på… i en voldsom brækkende sø. Det kan kun gå galt. Ny snor på styrbord klampe og så skulle de lige sys sammen. Det krævede at man løsnede den første – fik den løs og hånden ind i løkken, mens jeg prøvede at lave et stik.

Tabt båd og flået handske

Herefter kom der et voldsomt ryk fra vores Etchells 22 bag os, at tovværket skrællede min nye sejlhandske af hånden, i bogstaveligste forstand. Løkken på det tykke reb virkede som en kartoffelskræller og handsken blev flået af, med det resultat at vi tabte båden!

Mere maskine, og tilbage og hente den i 3 m sø. Det værste sted i fjorden, lige foran sideafmærkningen ved Klintebjerg.

Første forsøg mislykkedes og stagen blev slået af og gik til bunds. Endnu mere maskine på, og rundt om båden.

Andet forsøg lykkedes og vi fik afstand mellem bådene. Men det var alt alt for voldsomt, og vi kom næsten ingen vegne. Vi kom stort set ingen steder, for selv den nyere maskine på Ballad’en kunne næsten ikke rokke os ud af stedet.

Nødhavn

Så tog Skipper skipperbeslutningen.
For første gang ever – og det er mange år – kastede vi håndklædet i ringen og fik akkurat ramt hullet til Lynæs Havn, med en planende Etchells i røven…

Her gik vi i nødhavn og der ligger de to både stadig.

Connie var så venlig at komme og hente os helt oppe i Lynæs og køre os til Østre Færge. Vi bukker og takker.

Ballad’en fik i bogstaveligste forstand blå mærker af den bjærgning. Spilerstagen gik ned, men den skulle jeg måske have sat bedre fast inden.

Det kan godt være sin sag at komme ind i fjorden, med en anden båd på slæb…

Kims handske overlevede ikke bugseringen.