Lorenzen om Essex Girl: Kryds Atlanten med holdet
Team Essex Girl har store ambitioner om at sejle ARC, kapsejladsen over Atlanten, og deltage i de vilde kapsejladsevents i Caribien. Jeg ved, du har drømt om at deltage, og nu er muligheden til stede.
At bruge min ugentlige spalteplads til at promovere gode initiativer har jeg intet problem med. Slet ikke når projektet i den grad har vist sin levedygtighed, og som hele tiden sætter sig selv nye inspirerende mål.
Team Essex Girl er i gang med sin 3. Sæson, og de er nået meget langt med deres åbne kapsejlads koncept, hvor sejlere og ikke-sejlere kan købe sig plads ombord til diverse kapsejladser og dertil hørende transport sejladser.
Nu vil Essex Girl til Caribien
Her er opfordringen fra Jan Olesen, Teamleder fra Team Essex:
Vi planlægger pt. (drømmer om) at deltage med Essex Girl i 'Atlantic Rally for Cruisers' (ARC’en - www.worldcruising.com/arc/) enten 2012 eller 2013 - samt at deltage med Essex Girl i 4 helt fantastiske Caribiske Regattaer.
ARC’en har start omkring den 20. november på Grand Canaria og målgang på den Caribiske ø St. Lucia. Sejlturen over Atlanten er på ca. 2.800 sømil, hvilket Essex Girl forventer at kunne sejle på ca. 12-13 dage og i øvrigt være blandt de første både der kommer til Caribien (de fleste både bruger 16-20 dage).
Det er planen at Essex Girl under ARC’en skal sejles af en besætning på 10 personer.
Når Essex Girl er kommet til Caribien, bliver hun i Caribien indtil primo maj det følgende år, for at deltage i nedenstående 4 Caribiske Regattaer, som alle varer ca. 1 uge:
- 1.Heineken Regatta, St. Maarten Regatta, primo marts
www.heinekenregatta.com - 2.Rolex Cup Regatta, St. Thomas regatta, ultimo marts
www.rolexcupregatta.com - 3.British Virgin Islands Spring Regatta, primo april
www.bvispringregatta.org - 4.Antigua Sailing week, ultimo april
www.sailingweek.com
Vi ved, at der er mange sejlere, der hele livet drømmer om at krydse Atlanten - samt om at sejle en eller flere af ovennævnte Caribiske sejladser.
Med Essex Girl og vort åbne kapsejladskoncept, hvor vi både lægger vægt på det sociale og på det sportslige, synes vi selv, at dette er en enestående mulighed, der formentlig for de fleste af os, aldrig vil komme igen.
En opportunity, som vil gøre det muligt for os alle at ”Race” over Atlanten i en helt unik båd, sammen med et team, som man kender fra vore hjemlige kapsejladser – dette vil helt sikkert gøre turen både sikrere og sjovere.
For at vurdere og beslutte timing for denne tur, ønsker vi at høre fra alle, som kunne være interesseret i at deltage i dette projekt – enten ved at sejle på en eller flere af kapsejladserne – eller ved at være med på de 2 store transportsejladser, vi har i forbindelse med projektet, i henholdsvis efteråret (sep-okt) til Grand Canaria og igen fra Antigua (over Bermuda og Azorerne) tilbage til Danmark i maj måned.
Økonomi
Økonomien bag dette projekt, forventes for den enkelte deltager at blive, som følger: (den endelig kapsejlads deltagerpris på Essex Girl afhænger i nogen grad af evt. sponsor bidrag)
1. ARC’en på ‘Essex Girl’: 18 - 24.000 kr.
2. Pr. Caribisk Regatta på ‘Essex Girl’ (1 uge) 6 - 10.000 kr.
3. Transport sejlads på Essex Girl 250 kr. pr. dag/pr. person
Priserne ovenfor inkluderer forplejning til søs, samt hvad der ellers er af udgifter i forbindelse med at sejle de pågældende sejladser. Priserne inkluderer ikke landtransporterne.
Hvis du er interesseret I at høre mere, så gå ind på Team Essex Girl´s hjemmeside, www.xtrm.dk hvor du også kan finde e-mail og telefonnummer på Jan Olesen, som har svar på alle spørgsmål.
Med sejler hilsen og på gensyn i Caribien
Team Essex Girl
Ps: hvis du tvivl om dette er noget for dig så check så lige denne video.
Og se flere videoer her:
Fyn Cup: www.youtube.com
Sjælland Rundt: www.youtube.com
Teambuilding med Dong Energy: www.youtube.com