Palby Fyn Cup: A F L Y S T
Den stærke vind og et lavtryk der ikke vil flytte sig, er grunden til at Palby Fyn Cup aflyses. Stævneledelsen aflyste på skippermødet kl.13. Alle sejlerne bakker op. Vi har fået reaktioner.
Årets Palby Fyn Cup er helt aflyst. Stærk vind og et lavtryk der ligger alt for stabilt, er årsagen til at til at Palby Fyn Cup-sejlerne må trøste sig på land.
Jesper Bank bakker op om stævneledelsens beslutning, og annonceringen på skippermødet kl.13. blev også mødt med klapsalver fra de fremmødte ca. 1500 sejlere.
Stævnet har et vindue på 50 timer, og selvom sejladsen blev startet i morgen tidlig, kunne det ikke nås. Vinden er nu faldet en anelse til 14-15 m/s.
Reaktioner fra sejlerne - opdateret
Samtilige sejlere som minbaad.dk har talt med, bakker op om beslutningen.
- Jeg tror ikke engang at vi kunne komme ud af havnen på grund af vinden, men det er første gang i historien at en distancesejlads er aflyst, siger Jens Quorning, der skulle sejle i en Dragonfire 28.
Jesper Bank:
- Jeg ville få det dårligt over at se sejlene blæse ud i kulingen, derfor er det en god beslutning at aflyse.
Morten Galskov, Luffe 37 sejler:
- Sejlklubben ville ikke kunne lægge banen, så meget blæste det, men vi er da ærgerlige for vi kunne godt have sejlet rundt, men det er ledelsens beslutning. Nu sejler vi Twostar næste uge i Kerteminde i stedet, måske sejler vi båden derned i dag, bare for storsejl.