Advokat Henrik Andersens brev til Skatteudvalget

Advokat og sejler i KDY, Henrik Andersen, skriver følgende til Folketingets Skatteudvalg på 29 personer:

Afgift på kaskoforsikring på lystbåde – Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer

Som advokat har jeg gennem mange år beskæftiget mig med sager omkring både og kommer derfor ofte i berøring med bådejernes forsikringsforhold, herunder den retshjælpsdækning, der almindeligvis er knyttet til kaskodækningen.

Jeg har igennem de senere år observeret, at der dels er en del bådejere der har fravalgt kaskodækningen og dermed retshjælpsdækning, dels har forsikret deres både i udenlandske selskaber.

Når man spørger ind til dette får man altid det svar at dette skyldes ønsket om at undgå at betale afgiften.
.
Jeg vil ikke blande mig i debatten om hvorvidt det ud fra en provenubetragtning er fornuftigt at forhøje afgiften. Derimod finder jeg anledning til at kommentere skatteministerens nedenfor citerede bemærkning til lovforslaget.

”Det er vurderingen, at afgiftsforhøjelsen ikke vil medføre, at færre tegner en forsikring. Det skyldes, at den økonomiske belastning ved afgiften er begrænset, sammenlignet med den risiko en bådejer vil påtage sig ved ikke at tegne kaskoforsikring.”

Hvad nu hvis ministeren tager fejl og at afgiftsforhøjelsen faktisk betyder at (endnu) flere bådejere fravælger kaskoforsikringen.

Jeg er ikke i tvivl om at dette vil være tilfældet, hvilket hænger sammen med at opgiver man kaskodækningen, er det ikke blot forhøjelsen, men hele afgiften som man slipper for.

Jeg ved ikke hvad ministerens embedsmænd bygger deres vurdering på, men jeg tror ikke at disse har haft kontakt med dem der har fingeren på pulsen, nemlig forsikringsbranchen, eller hvis det alligevel skulle være tilfældet, så er vurderingen sket mod bedrevidende. 

Det er selvsagt bådejernes eget valg om de vil opgive kaskodækning på deres båd, hvad enten det sker af lyst eller nød. 

Det upassende i den forbindelse er imidlertid at det er skatteministeren der, i et forståeligt ønske om penge til statskassen, med åbne øjne bringer borgerne ud i en sådan valgsituation, hvor bådejerne fristes til at gamble med den værdi de har bundet i deres både.

Jeg er i den forbindelse sikker på at alle udvalgets medlemmer finder at det, både set fra den enkelte borgers side, såvel som fra samfundets side, bør tilstræbes at borgerne har en fornuftig forsikringsdækning mod livets risici.

Folketinget bør ikke lægge borgerne hindringer i vejen for en fornuftig forsikringsdækning, selv ikke i et forsøg på at opnå et for statskassen i øvrigt beskedent provenu.

Jeg ved godt at ministeren muligt vil svare, at det er den eneste praktisk mulige måde at beskatte lystbåde, men målet helliger som bekendt ikke midlet i et retssamfund som det danske.

Måtte jeg derfor foreslå at afgiften i sin helhed afskaffes eller omlægges, eller som det mindre i det mere ikke forhøjes.

Med venlig hilsen

Henrik Andersen