Tre sejlere savnes efter forlis i Biscayen - aktiv eftersøgning stoppet
Tre mænd på 33, 34 og 55 sejlede angiveligt ud fra kysten i Brest, Frankrig for to dage siden. Dele af trimaran er efterfølgende fundet drivende rundt i vandet - uden besætningsmedlemmerne. Opdateret.
De franske myndigheder har stoppet den aktive eftersøgning af tre danskere i Biscayen - havet vest for Frankrig.
I stedet har man nu oplyst alle skibe i området om, at de skal holde øje med danskerne.
Fyens Politi har nu iværksat en international efterlysning af de tre personer, som er henholdsvis 55, 34 og 33 år, skriver politiken.dk.
Tre danske mænd er netop blevet meldt savnet i Frankrig. Det oplyser Udenrigsministeriet til ekstrabladet.dk.
- Jeg kan bekræfte, at der er en sag om en eftersøgning af besætningsmedlemmer ombord på en båd ud for kysten i Frankrig. Ambassaden er underrettet, og den er desuden i kontakt med de danske familier, oplyser den vagthavende i Udenrigsministeriets Borgerservice.
Sejlede ud fra Brest
De tre mænd sejlede angiveligt ud i en båd fra kysten i Brest, Frankrig for to dage siden.
Dele af deres både er efterfølgende blevet fundet drivende rundt i vandet - uden besætningsmedlemmerne, bekræfter Søværnets Operative Kommando i Danmark over for ekstrabladet.dk.
- Som normalt i den slags sager, er vi blevet informeret om, at et dansk fartøj er blevet fundet uden sejlere ombord. Men derudover henviser jeg til Fyns Politi, oplyser den vagthavende chef til ekstrabladet.dk.
Kilde: eb.dk og politiken.dk