Vintertræning i sne og kulde ved Hellerup
Sne og minusgrader afholder ikke sejlere og trænere fra at vintertræne i Kraftcenter Øst. 470, 29’er og mange andre var på vandet ved Hellerup i weekenden.
Christian Rasmussen, juniorleder i KDY og ny træner i Kraftcenter Øst var, på trods af snevejr og frostgrader, på vandet med elitesejlerne søndag
- Så blev 470erne samlet igen. Super træning. 2½ times sejlads i 5-7 m/s fra nordøst, og ingen overisning. Det er altid godt med to både der kan matche hinanden, lyder det fra Christian Rasmussen der tilføjer, at der også var mange 29ere, optimistjoller, Feva og OK-joller på vandet
Jollerne træner igen, denne gang fra Hellerup, både lørdag og søndag d. 8.-9., og 15.-16. december. Bådene skal være på vandet kl. 10, og sidste sejlads slutter kl. 12.30.
Kraftcenter Østs cheftræner Jacob Holst står for træningen om lørdagen, og Christian Rasmussen er træner om søndagen.