Vi er på Oure - kursister er vilde med sejlsport
Minbaad.dk er på Oures familiehøjskole og humøret er højt, specielt efter en tur på vandet ud for Lundeborg. I aftes var der et cool foredrag med Volvo-sejleren Jens Dolmer.
Endelig lidt selvtillid. Fik lov at styre en DS 37er og fik tre sejre i dag ud for Lundeborg, slog to andre nybegynderbåde. Hvor barnlig kan man være? Nå, men det gav god stemning om bord.
Først blev der tegnet en sejlbåd oppe på tavlen, ud for Oures klubhus, nede på havnen i Lundeborg.
- Den skal sejle den vej, sagde en af instruktørerne, og det blev der grinet af, det vidste de 15 kursister fra Oures familiehøjskole trods alt godt.
Bonde-OL
Os på Oures familiehøjskole dyrker ud over sejlsport, også mountainbike, styrke-puls, golf, svømning, kajak, surf og mange andre idrætsgrene, mens vores børn leger med skattejagt, bonde-OL, legeland og andre populære ting.
Vi tog ud af havnen, med hjælp fra en RIB. Det var let vind, men rigeligt til at DS 37erne strøg afsted.
Vi vendte og vendte og vores instruktør, Jeppe, var dygtig og fortalte at det var yt at råbe ad hinanden. Han var sød og pædagogisk og sejlerne følte sig godt tilpas inden vi sejlede tre kapsejladser.
Blev tændt på sejlsporten
Om bord på båden var også Kay, Mette, Sanni og Steen. Alle sagde efter sejladsen, at det var en virkelig god oplevelse og at de gerne ville prøve det igen. Jeppe undlod ikke, da bussen kørte tilbage til Oure, at der faktisk findes sejlerkurser til begyndere og øvede sejlere.
Jeg tror nogle af sejlerne blev tændt på ideen. I aftes var der foredrag om Volvo Ocean Race, fortalt af Jens Dolmer, der sejlede med på Ericsson3, folk fulgte ivrigt med og der var masser af klapsalver efter foredraget.
Mere følger med Jens Dolmer, hernede, nu er der fælles morgenmad og jeg skal svømme eller på mountainbike og om eftermiddagen er der golf.
Musik i aften - flest københavnere på Oure
I aften er der musik hernede og masser af stemning. Det er nu tredje år, at Dagmar og jeg er på familiehøjskole og vi fortryder det ikke, også fordi vi møder nye mennesker og lærer noget om os selv.
I øvrigt er der kun to fynboer med på denne uges familiehøjskole, hvor jeg gætter på, at vi er 10 børn og voksene. De fleste kommer fra københavn og derefter følger familier fra Jylland.