Gå til hoved-indhold
Hvorfor skal private danske bådejere finansiere nødradioen på vegne af rederier, erhvervsfiskere m.fl.?Kort Nyt
Hvorfor skal private danske bådejere finansiere nødradioen på vegne af rederier, erhvervsfiskere m.fl.? Her ses Puma fra Volvo Ocean Race.

Vil Skatteminister Holger K ændre holding efter samråd?

Afgiftssagen. Dansk Sejlunion har en række ubesvarede spørgsmål, som de håber besvaret, når skatteminister Holger K. Nielsen (SF) den 6. december møder op i skatteudvalget.

Af Troels Lykke |

På initiativ af Ole Birk Olesen (LA) er skatteministeren kaldt i åbent samråd i skatteudvalget torsdag den 6. december kl. 14.00.

Anledningen er regeringens forslag om at forhøje afgiften på fritidsfartøjers kaskoforsikring med 34 procent. Afgiftsforhøjelsen skal indbringe staten et provenu på kr. 30 mio. til dækning TDC’s udgifter ved at drive den maritime nød- og sikkerhedsradio (Lyngby Radio).

Det skriver Dansk Sejlunion til pressen.

Regeringspartierne har begrundet forhøjelsen med, at fritidsområdet er årsag til den største del af redningsoperationerne i de danske farvande – derfor bør de private bådejere (på vegne af hele fritidsområdet) betale for den radio, der formidler operationerne.

Dansk Sejlunion håber, at samrådet blandt andet vil besvare følgende spørgsmål:

·       Danske bådejere, som kommer til at betale afgiften, står for 13-17 procent af rednings-operationerne i danske farvande (jf. SOK’s statistik for 2011). Med hvilken rimelighed skal denne begrænsede andel betale hele regningen for Lyngby Radio?

·       Den kommercielle skibsfart (containertrafik, færger, erhvervsfiskeri mv.) betjener sig i vid udstrækning af Lyngby Radio – og er årsag til en større andel af redningsoperationerne end de private bådejere. Hvorfor skal private danske bådejere finansiere nødradioen på vegne af rederier, erhvervsfiskere m.fl.?

·       Fritidssejlere benytter alene VHF-radioer. Lyngby Radio har også mellemfrekvens, der er en ren erhvervsrettet service til brug i åbent hav. Tilsvarende bliver en betydelig del af driftsudgifterne ifølge Dansk Sejlunions oplysninger anvendt til drift og vedligehold af nødradioen i Grønland. Med hvilken rimelighed skal fritidssejlere finansiere nødradioens mellemfrekvens og omkostningstunge service i Grønland?

·       Afgiften vil i høj grad også ramme danske sejlklubber, som har forsikret materiel i form af joller, sikkerhedsbåde, seniorbåde mv. Materiellet anvendes især i træningen for børn og unge. Klubberne betaler afgift for hver eneste forsikrede jolle/båd – et beløb på mange tusinde kroner årligt. Hvori består samfundslogikken, når nogle klubber skal betale mere i afgift til staten, end de modtager i kommunalt tilskud via Folkeoplysningsloven?

·       Sat på spidsen kan der blive tale om, at medlemmer af sejlklubber, herunder børn og unge, skal betale mere i kontingent for blandt andet at dække udgifter til containertraffikkens radiotjeneste i Nordsøen. I hvilket omfang er dette i overensstemmelse med regeringens politik over for det frivillige foreningsliv i Danmark.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader