Kanalferie på Canal du Midi

Mange har rejst i Sydfrankrig i bil, men den gamle kanalvej, Canal du Midi er det nok de færreste der har prøvet. Vi tog en uge på den historiske kanal i september, og det kan anbefales. Vi var fem mand m/k, Christina, Benjamin, Karina, Erik og minbaad.dk’s udsendte, Katrine.

Vores kanaltur starter i Kastrup lufthavn en meget tidlig lørdag morgen i slutningen af september. Flyet afgår til Montpellier kl. 6, så det er flok noget klatøjede rejsende, der stiger af flyveren ved halv ni-tiden. Fra Montpellier går turen videre med tog vestpå til Agde, en halv times togtur med flot kig til Canal du Midi og Middelhavet, og derfra med taxi til vores afgangshavn, Port Cassafieres. 

Cykler og kanalkort

Vel fremme i Port Cassafieres skal papirerne ordnes på bådudlejningskontoret, og vi skal have cykler, parasol og radio med cd-spiller med om bord. Vi får et crash-kursus i det hele. Hvor sidder stikket til landstrømmen, hvor skal der fyldes vand på osv. 

Da gennemgangen er overstået, tager vi en lille prøvetur, og især bovpropellen bliver vi meget glade for. Den er genial til at manøvrere i sluser med, især fordi alting foregår med meget lav hastighed, så det er svært at få styrefart. 

Efter mørkets frembrud – efter en meget lang dag med adskillige glas rosévin på flybridgen – spiser vi moules frites på havnekajen i Port Cassafières, tørner ind og får en lang velfortjent nattesøvn, efter at have været oppe i snart 20 timer.

Vores nye hjem

Vores båd er lejet hos Le Boat, via mægleren Maritim Camping i Danmark. Det er en model Tango med det festlige navn “Tango 9″, med plads til seks personer. 

Som sejler skal man lige vænne sig til, at fenderne er fast monterede og at båden er polstret med lister hele vejen rundt. I starten grinede vi lidt, men de var yderst nyttige, så båden ikke blev smadret i sluserne.

Den første sluse

Søndag morgen står den på friske chokoladecroissanter og kaffe. Og så skal vi af sted. Efter fire kilometers sejlads kommer vi til vores første sluse ved Portiragnes, den første af de i alt 41 sluser, som vi i den kommende uge skal passere. Vejret er ægte sydfransk med fin blå himmel, og ved middagstid kravler temperaturen op på næsten 30 grader. 

En meget lang akvædukt

Ved byen Béziers kommer vi til højdepunktet, når det angår aquadukter på Canal du Midi: Den 240 meter lange kanal-bro over floden L’Orb. I pinjetræernes skygge – og duft – lægger vi til kaj som båd nummer tre i køen til morgendagens opslusningstur i Ècluse de Fonserannes.

Sluse med syv kamre

Ècluse de Fonserannes er en stor turist-attraktion i Languedoc-Roussillon – en sluse med syv kamre. Allerede ved 9-tiden, da slusemesteren åbner den første port, ruller turistbusserne ind på P-pladsen, og mandskabet på “Tango 9″ får sved på panden: Solen bager, det er 30° varmt, og det skal gå tjep med at komme fra et slusekammer til det næste. Men vi klarer skærene, og får indarbejdet nogle effektive sluse-rutiner.

• Indsejling + manøvrere til slusens ene side. Med hvinende bovpropel!
• Forfortøjning kastes på land til landgast, køres rundt om pullert og returneres til gast på fordæk.
• Agterfortøjning kastes, køres rundt om pullert og returneres til agtergast. 
• Sluseportene åbnes, og så skal for- og agtergast lægge kræfter i, og holde rebene tot for at holde båden mod slusebassinets kant, og ikke bumle unødigt ind i de øvrige både i slusen. 
• Landgast løber videre til næste slusebassin, og holder sig parat til at modtage fortøjninger.

Kaos på kanalen!

Efter Béziers er der et pænt stykke uden sluser, og vi gi’r den så meget gas som vi tør. Undervejs møder vi en fyr i en sejlbåd, der er på vej et eller andet sted hen. Han ligger på tværs over kanalen, og har svært ved at manøvrere. Ikke så sært, da fremdriften klares af en gummibåd på slæb, med en meget lille påhængsmotor. 

Aftensol i Le Somail

Vi ankommer til dagens destination, byen Le Somail, da skyggerne er blevet lange, og luften dejlig sval. Indsejlingen til byen er smuk, og det er en fin lille by, hvor vi til vores store glæde spotter adskillige restauranter langs kanalen. 

Vi lægger til ved bredden og fortøjer med de pløkker, vi har fået med om bord. Pløkkerne og pløkhammeren er uundværlige, da der ikke er pullerter ret mange steder.

Om bord på “Tango 9″ får vi os en aperitif i aftensolen, og spadserer derefter til den nærmeste restaurant, hvor vi nyder et dejligt og absolut velsmagende måltid. Tilbage på ”Tango 9” er det blevet tid til (mere) kaffe, et spil kort, et glas vin eller en lille eau de vie, mens vi planlægger morgendagens etape.

Anden del af kanalturen kan du læse i morgen. Du kan læse om turen i sin fulde længde i de to seneste numre af BådNyt.

Har du fået lyst til en kanalferie, så find den på Maritim Campings hjemmeside.

Kanal-ingeniøren Pierre-Paul Riquet bestemte også beplantningen af kanalens bredder, så de passer til det omgivende landskab. Der er mange platantræer.  Fotos: Katrine Bertelsen

En kølbåd uden nok motorkraft duer altså bare ikke til kanalsejlads. Fyren her kom i vanskeligheder, da fremdriften blev klaret af en gummibåd på slæb, med en 2 hk påhængsmotor!

I gyldent eftermiddagslys anløber vi Le Someil, en ærke sydfransk by. Så bliver det vist ikke meget bedre.

På købmandsbåden i Le Someil, byens eneste åbne forretning, kan man købe frisk brød, turist-dims og alverdens mystisk spirituosa – fx eau de vie med lavendel. Det smager virkelig underligt.

Flere restauranter vinterlukker helt omkring 15. september, denne her var stadig åben d. 28. september.