Rønnows klumme: Originaliteten længe leve

Det skulle vi da gerne være; en ener – en som betyder noget for andre. På den måde skulle vi alle da gerne sætte et aftryk på vores omverden.

Indenfor søfart og sejlsport kan man møde masser af originaler. Tænk på alle de mennesker; konstruktører, bådebyggere, riggere, sejlmagere, søfolk og sejlere som gennem generationer har været optaget af at udvikle, forbedre, optimere fartøjer til mere lasteevne og stabilitet, til mere fart og sødygtighed.

Tidligere var det for at overleve som virksomhed – at komme hurtigst og mest sikkert frem med lasten – nu er det for at vinde trofæer og hæder på kapsejladsbanerne.

Gennem årene har vi set konstruktioner, som har vist sig at ”holde vand” og bevise deres berettigelse gennem mange år, men også mere eller mindre umulige misfostre af fartøjer, som ikke har kunnet klare sig.

Det var ikke tilfældigt, at man i gamle dage havde fartøjer som var meget forskellige.

De blev konstrueret efter det farvand, de skulle besejle. En Lynæs-jolle eller en Marstal-jolle eller en hollandsk kuf fik sin form efter det farvand den skulle sejle i – derfor var de forskellige.

De havde samme funktion, men skulle kunne operere under forskellige vilkår.
Indenfor sejlsporten er det fart, som har været afgørende.

Ufattelige summer er blevet brugt i forsøget på at skaffe de marginaler af fart, som har kunnet sejle medaljer hjem. Sådan har det været i generationer – og det gælder stadig.

Udviklingen i byggematerialer til både skrog og rigge har været fantastisk. Over træ, jern, stål og aluminium til composit, kulfiber og kevlar – you name it! 
Heldigvis smitter udviklingen af på turbådene.

Vi sejler alle med grej og udstyr som for kort tid siden kun blev set på racerne og får derved nogle fordele, som gør det behageligere eller lettere at være på vandet.

Hvis ikke alle disse originaler, eller skulle vi måske sige, determinerede entusiaster havde brugt så megen tid, penge og kræfter på deres ideer, er det ikke utænkeligt, at vi stadig ville sejle rundt i klinkbyggede kragejoller med smakkerig og bomuldssejl.

Til alle tider har sådanne mennesker sat deres præg på både og sejlads. Det har været en løbende udvikling – og der er intet, som tyder på, at det er slut endnu!

Men husk at vi har meget at takke ”de gamle” for. En god del af de nye ting vi ser, er videreudvikling af ting som har været fremme længe.

Der er ikke noget nyt ved ”lazy-jacks”. Dem har vi haft i århundreder – i gamle dage hed det bare ”sejl-køje”.

God fornøjelse med alt dit moderne udstyr.
Claus Rønnow