Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Nørregaard og Lang er klar til medal race. Fotos: Troels Lykke
Kapsejlads
Træner Peter Hansen går med jollen, der skal fikses af Brøker og Hansen.
Kapsejlads
De australske 49ere har allerede vundet guld i dag.
Kapsejlads
Begge sejlere kommer fra Kolding Sejlklub.
Kapsejlads
De spanske sejlere ses her forleden. - Det går ikke godt, siger Iker i dag.
Kapsejlads
Sejlads forleden på Harbour banen.
Kapsejlads
Bådebyggerne Hans Nielsen og Poul Brøker fra Holbæk skal i aktion igen.

Træner Hansen: Allan og Peter har det rigtigt godt med medal race

49'eren med Allan Nørregaard og Peter Lang er nummer tre, inden medaljesejlads på onsdag. - De er bedst, når de er presset, siger træner Peter Hansen. Interview og fotos.

Af Troels Lykke, weymouth |

Danskerne kæmpede sig op på tredjepladsen i mandagens første sejlads, hvor de i fornem stil sluttede som nummer tre.

Den danske båd sluttede som nummer ni i 15. sejlads, hvilket betyder, at de lige nøjagtigt beholder tredjepladsen, men nu kun er ét placeringspoint foran Finland, der er nummer fire.

Men nummer fem i feltet har 114 point, seks 115 point og syv 116 point. Til gengæld er guld og sølv allerede fundet før medal race. Australske Nathan Outteridge og Iain Jensen har været utroligt dominerende.

Bedst under pres

Men presset passer danskerne, siger deres træner Peter Hansen til minbaad.dk:

- Allan og Peter er sindssygt dygtige sejlere, men af en eller anden grund kan de godt lide at komme til sidst i et stævne. Vi har styr på taktiken og de har mod og vilje og det er essentielt. De har det rigtigt godt med medal race, hvor de altid går efter at sejle frit og stærkt.

De andre blev slået til VM 

Allan Nørregaard, rorsmand, fortæller at både det franske, finske, engelske og østrigske hold blev slået af danskerne, da de vandt VM-bronze tidligere på året.

Holdet har nu en flænge i vingen og den skal Poul Brøker og Hansen Nielsen fra Holbæk nu fikse. Skaden fik de efter at de sejlede i dagens første sejlads, hvor de ramte det spanske hold og de tog derefter en 720er. Den første sejlads blev dog heldigvis afblæst, da der kom et stort vindskift.

Peter Lang siger i dag:

- Det virker som om at vi er bedst, når vi er presset. Vi kan godt li at komme bagfra i feltet. I dag var vi aggressive på startlinjen og det gik især godt i første sejlads.

For mange til matchrace

Allan Nørregaard, der er veteran i 49er-sejlads, har det rigtigt godt nu, efter at holdet lå nede på en 7. plads tidligere på ugen, langt fra bronze.

- Vi er glade for at vi ligger der hvor vi gør nu. Vi kan ikke sejle matchrace på nogen for vi er så mange, der kan få bronze, siger en smilende Allan Nørregaard, der stod og frøs i mixed zone, hvor interviewene foregår.

De danske medier er nu vågnet op hernede igen. Nu kan Danmark nemlig få en medalje mere.

Resultater

Motor
content-loader
content-loader
content-loader