Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Træning i Tyrkiet.

Gram-Hansen og Køstner dyster i egen båd i dag

Når sejladserne I Extreme Sailing Series Act 3 skydes i gang i dag 7. juni i Istanbul, Tyrkiet, er det med en ny båd og tyrkisk eventsponsor.

Af Troels Lykke |

SAP Extreme Sailing Team har brugt de sidste par dage i Istanbul til, at få tunet og optimeret deres nye Extreme 40 race båd.

Rasmus Køstner; 

- Efter at have sejlet de to første stævner i Oman og Kina med lejede båd er det nu første gang vi skal sejle race i vores nye båd, - klargøringen og tilrigning er gået efter planen, så det bliver spændende, at se hvordan det kommer til at gå når sejladserne kommer i gang.

Det har hele tiden været planen, at SAP Extreme Sailing Team ville anskaffe sig yderligere en Extreme 40 båd, så man råder over to komplette Extreme 40 både.

Båd i containeren næsten hele tiden

Jes Gram Hansen; 

- Med 8 sejladser fordelt på 3 kontinenter, så vil race båden være i containerne størstedelen af tiden mellem sejladserne. Med to Extreme 40 får vi muligheden for, at intensivere træningen og dermed løfte hele projektet.

Mere værdi til sponsor

Ole Egeblad, Commercial Manager tilføjer: 

- Med en ekstra båd vil vi kunne give vores sponsorer endnu mere værdi og løfte hele de kommercielle setup. Vi kan gennemføre langt flere events, hvor folk kan komme med ud, at sejle i en af de mest fantastiske fartmaskiner med sejl.

Extreme Sailing Series Act 3, Istanbul starter 7. Juni og fortsætter til og med  10. Juni. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader