Gå til hoved-indhold
(fra venstre) CEO Claus Olsen, ny salgsdirektør Espen Kamperhaug og Jesper Bank, der nu skal fokusere på marketing, web og kontakt til Elvstrøms større kunder. Foto: Mick Anderson/Sailingpix.dkKort Nyt
(fra venstre) CEO Claus Olsen, ny salgsdirektør Espen Kamperhaug og Jesper Bank, der nu skal fokusere på marketing, web og kontakt til Elvstrøms større kunder. Foto: Mick Anderson/Sailingpix.dk

Elvstrøm Sails A/S opruster med ny salgsdirektør

Med en ny aktionær og direktør fra Norge udvider Elvstrøm Sails A/S ejerkredsen og styrker salgsafdelingen.

 

Af Troels Lykke |

AABENRAA: Ny aktionær i Elvstrøm Sails er norske Espen Kamperhaug, som dermed bliver firmaets femte aktionær. Med en ejerandel på seks procent bliver han ligestillet med CEO Claus Olsen og kommerciel/udviklings direktør Jesper Bank i firmaets daglige ledelse.

Espen Kamperhaug får titel af salgsdirektør, og han er allerede tirsdag flyttet ind på sit nye kontor i salgsafdelingen i Aabenraa.

Siden 1996 har 38-årige Espen Kamperhaug været ejer og forhandler af Elvstrøm Sails i Norge, så han kommer til firmaet med et stort kendskab til både forhandlernes og kundernes behov.

- Elvstrøm Sails er i forvejen et stærkt brand, som fører an på sejlmarkedet med en avanceret teknologi og god service. Den position skal jeg være med til at udbygge og ellers være med til at øge omsætningen, siger Espen Kamperhaug, som nu indleder jagten på et hus.

Han tager sin kone og to børn med til det sønderjyske, hvor han oveni ansvaret for personalet i salgsafdelingen også får den daglige kontakt til Elvstrøms Sails forhandlere i ni lande som sit ansvarsområde.

Dokumenterede salgsresultater

- Vi er stolte af at kunne trække en kapacitet som Espen Kamperhaug til Danmark. Espen har dokumenterede salgsresultater med i bagagen fra sin tid som ejer af Elvstrøm Sails i Norge, og han tilfører firmaet en nødvendig dynamik i en tid, hvor kampen om ordrerne er stor, siger en glad Jesper Bank.

Den dobbelte OL-guldvinder Jesper Bank overlader ansvaret for salgsafdelingen til Espen Kamperhaug og fokuserer dermed endnu mere på marketing, web og kontakten til Elvstrøms store værftskunder og superyachtsegmentet.

Kilde: Elvstrøm Sails

Motor
content-loader
content-loader
content-loader