Ny sejlersko fra Zhik i mange farver
Zhiks nye sejlersko er til sejlads og som sommersko. Den vejer næsten ingenting og har flotte farvede såler. Skoen tørrer hurtigt.
Hvor Zhik plejer at lave sko og tøj udelukkende til sejlads, kan de nye sko også bruges i sejlklubben og som sommersko.
Skoene er lavet af perforeret neopren, der tørrer lynhurtigt. Sålerne har “high grip” der sikrer, at du kan stå fast på et vådt dæk.
Blød polstring
- De er lette og har god blød polstring i bunden, så man ikke – som det ofte er tilfældet med sejlersko – bliver træt i fødderne efter en dag på vandet, fortæller importør Annette Hansen fra Nordic People i Jyllinge.
Skoene fås i mange farver med såler i pangfarver, og prisen er 549 kr for et par.
Skoene kan købes hos Zhik’s danske forhandler Nordic People her