Skuffet over VM-bronze i Contender

Søren Andreasen skriver:

Vi var to danskere, der havde taget turen til VM for Contendere i St Petersburg – altså den St. Petersburg der ligger Florida, US – Lars Rasmussen og jeg selv.

Lars Rasmussen havde også valgt at sejle de Amerikanske Mesterskaber, som lå tæt på samme farvand som VM. 

Min kone havde valgt, at det skulle jeg ikke. Det var begrænset hvor mange dage hun orkede at være alene med vores 2 piger på 0 og 3 år.

Der blev kun sejlet en ud af tre dage til de Amerikanske Mesterskaber. Tordenbyger og kraftig vind på 1. og 3. dagen gjorde det for farligt at sejle (det må være en anden slags torden vi har herhjemme).

Overraskende vinder

2. dagen hvor de Amerikanske Mesterskaber blev sejlet var der let luft, og 58 årige Joachim Happrecht fra Tyskland vandt. Sidst han vandt en titel var vist i 1974, da han blev Europamester i netop Contender. Shappy er en lille let herre, vejer omkring de 59 kg (incl epoxyrester på fingrene), men at han ligefrem ville vinde de Amerikanske mesterskabet var jeg sgu lidt overrasket over.

VM startede med “the usual” indmåling, ingen problemer her, min båd blev noteret til at veje 83,1 kg og da minimumsvægten er 83 var det ok. 

For let eller hvad?

Mine to ror og et sværd var dog alle præcis 180 gram for lette. Det synes jeg var lidt underligt, så jeg brokkede mig (efter sigende højlydt), til de fandt en anden digital vægt (samme mærke og model) og her vejede begge ror + sværd fuldstændigt det de skulle! Det gav lidt ballede da der allerede var en 5-10 stykker, der havde måtte montere ekstra bly på ror og sværd. 

Jeg fik at vide at mine ting var ok og jeg hørte aldrig enden på, hvad de gjorde med de andre sejlere. Men det har sikkert ikke været sjovt, at være check-måler den dag.

Formatet for VM var to sejladser om dagen i fem dage, max 10 sejladser og to fratrækkere efter ni sejladser, business as usual.

Defekt swirvelbase

Første sejlads var om tirsdagen, på vej ud til banen opdagede jeg at min swirvelbase til storskødet sad noget løst. Kender i det, at når man opdager det, tænker “åh-shute” og man husker så at det var den ting man hele tiden ikke kunne komme på man havde glemt. Swirvelbasen havde været afmontoret så der var mere plads imellem bådene i containeren og jeg havde godt nok sat den på igen, bare ikke fået strammet boltene…

Nå, jeg fandt en mærkebåd og de var flinke nok at låne mig en tang og en skruetrækker. Tangen var rustet sammen, men fik den løsnet med skruetrækkeren, skruetrækkeren var egentligt for stor, men med lidt vold fik jeg strammet skruerne.

Vindhuller og gal side af banen

Det blæste (skrev jeg virkeligt “blæste” ) vel en 2-2,5 m/s på nuværende tidspunkt. Da det havde blæst (15 m/s) en kraftigt vind fra vest i dagene forinden var der stadigt høj sø, ikke særligt sjovt at sejle i. 

Fik rigtig fin start, det gav mig så mulighed for at være den første til at sejle mig ind i et vindhul, pænt af de andre at sejle uden om!  Fik sejlet mig op igen og ender som nr 5 i kassen. Lars ender lidt længere nede, han havde ellers et fint først opkryds og rundede toppen en par både foran mig.

Anden sejlads gik noget bedre, vinden var vel steget til hele 3,5-4,5m/s. Jeg kommer fint afsted og fører sejladsen det meste af vejen. Et stykke efter bundmærket sidste gang ligger Giovanni (ITA-47) 2’er, men vælger så at slå modsat alle andre ud på venstre fløj, jeg laver en løs dækning og slår med. 

Da der ikke var andre der slog med ud forstod jeg aldrig helt formålet, til sidst må jeg falde ned og dække ham for at få ham til at slå tilbage. Da vi har sejlet et stykke tid på den nye halse skralder vinden og Antonio ITA-315 kan selvfølgelig lige passere foran mig og holde målinien, fuck mand! Jeg kikker surt på Giovanni da han går i mål og han ligner en der heller ikke lige fatter hvad han lavede 

Doomsday (L….dag)

2. dagen: Vind, igen 2-3,5 m/s. Puuuuuh. Hvad skete der lige, nu har jeg sejlet i det her badekar i flere år end jeg tør skrive her, har dog aldrig, gentager højlydt ALDRIG sejlet så langsomt i to sejladser i træk, oh boy, oh boy, 

Fik ok starter, ikke noget super duper, men fri vind og sådan, men 2-3 minutter efter starten kunne man bare se folk til læ og til lu sejle forbi. Blev 8’er i første sejlads, kun reddet af et satseslag helt ud på venstre fløj på sidste opkryds, hvor jeg fik passeret en 5-6 både.

Gult flag for pump

Jeg forsøgte lidt ændret rigtrim til andet sejlads, men det var nok den anden vej jeg skulle have skruet på den rig. En 9 plads blev der indkasseret.. Nå ja, og så var det Danmarks tur til at få et gult flag for ulovlig pump og det fik jeg så. Som jury’en så smukt sagde det senere, “we took one from each country to make it fair”. Jeg er blevet taget for at pumpe før og et har været fortjent, det var det altså ikke her, jeg sejlede højt og lavt i bølgene og brugte endag min kropsvægt til at minimere rulningen. Flere andre havde, inden mig på samme slørside, fået gult flag, så jeg var super opmærksom på, at det jeg lavede skulle være by the rules.  Puuuh, ekstra bonus efter sejladsen at få at vide af nogle andre sejlere at de overhovedet heller ikke kunne se, at jeg skulle have lavet noget ulovligt. 

Ved juryen hvad de laver?

Det var ved gud den dårligste jury jeg havde set siden VM i Travemünde, hvor jeg fik gult flag i en sejlads, hvor vi godt måtte pumpe. 

Jeg så et par andre få gult flag senere i løbet at ugen, som bekræftede min mistanke om, at denne jury generelt ikke vidste meget om jollesejlads.

Andre gange kunne jeg virkelig undre mig over at folk ikke blev taget, men de var nok fra en nation der allerede havde fået et gult flag… Nå, men ellers klarede Jury’en det rigtig flot, samtlige protester blev håndteret perfekt (der var ingen).

Jeg vil lige indskyde, at normalt basher jeg ikke jury’er (og slet ikke offentligt ;-), Jeg sætter RIGTIG stor pris på, at nogen gider bruger deres fritid på at sikre fair sejlads for os sejlere. Men dette var så grelt, at jeg simpelthen måtte ud med det. Lars slap for gule flag, men nu havde jeg jo også fået det, resultattavlen afslørede at Lars lavede en 14.- og 16.-plads den dag, ikke pragende men godkendt.

Let there be wind (næ, desværre)

3. dag, her blæste det rigtigt igennem, vinden toppede vel omkring de 1,5 m/s og vi tilbragte hele dagen på havnen! 

One small step for…(et skridt tilbage og 2 frem)

4. dagen, ikke meget luft… Vi blev sendt afsted i en 2-2,5 m/s. Jeg ramte det nogenlunde og fik en 5’er i første sejlads. Vinden tiltog en anelse og i anden sejlads var der vel en 3-4,5 m/s. Jeg kom også godt afsted her og førte sejladsen. Christoph Homier GER-551 som på det tidspunkt havde sejlet sig ud af et egentligt topresultat, var endelig med fremme ved bundmærket. Inden sidste opkryds lå han femmer lige i “røven” af en 2-3 andre både, jeg dækkede de nærmeste. Christoph havde et godt hug til venstre og da vi igen mødtes kunne han lave en sikker læ på mig. “L…” samtidig besluttede han sig for at sejle mega højt og så lå der vi og bankede bølger. Antionio ITA-315 som lå under os, gik lavt og fik maximalt udbytte af det næste vindspring. Han kunne derefter vende ind foran os begge, jeg var ærligt talt ikke så tilfreds med Christophs prioritering…

Vi fik så en 3 sejlads og vindstyrken var endelig oppe, vi havde vel en 5-6 m/s, jeg lavde en fin læ start og efter en ca 1 minut var jeg en 5-6 bådslængder foran.. “jeg så mig aldrig tilbage” og vandt komfortabelt sejladsen med 1 minut og 25 sekunder. Lars lægger dagen ud med en fin 11, men resten ad dagen går det helt galt og han indkasserer en 23 og en 28 plads.

Jeg var nu samlet på en 3 plads, men ITA-47 på en første og ITA-315 på en anden. Vi lå rimeligt tæt og der var stadigt en chance for at taget guldet..

Slowly, slowly—GO (9 skridt tilbage og 1 frem)

5. og sidste dag, igen kun 2-2,5 m/s, startede til luv ved dommerbåden, perfekt start. Har ITA-47 lige bag mig, han slår og jeg slår med, well det gjorde de fleste i håbet om, at turen til højre op langs stranden var korteste vej til topmærket. Går dårligt igen, kan slet ikke følge med, har GER 2459 Shappy i læen som kører lavt bare trækker fremad, bag mig går ITA-47 højere end Burj Khalifa, da vi nærmer os hjørnet slår jeg indover, ITA-47 slår lige på toppen af mig (forventet) og jeg slår en gang mere, her slår GER-2459 så på toppen af mig og jeg slår en gang mere, da jeg er slået tilbage og har sejlet et minuts penge kommer der en mega rummer, enderesultat, jeg har mega-forsejlet mig og hele feltet kan holde mærket op. 

Jeg forsøger at køre fart men rammer ind i nogle sejlere der vist ikke har fattet at den er rummet, må sejle gennem læen på dem, men det er bare skidt skidt… Kæmper mig frem i sejladsen, men VM er tabt og jeg indkasserer en 9. plads. Vinden tiltager i løbet af sejladsen og da vi starter anden sejlads er der vel en 4-5 m/s. Jeg laver som på 4. dagen en dejlig læ-start og vinder nemt sejladsen.

Lars laver en 19’er I første sejlads, ligger ok i den anden men en italiener forsøger at sejle ham ned (med det resultat at Lars ender i vandet med trapezelastikken rundt om halsen). Rystet over oplevelsen laver han så lige en kæntring ekstra, det koster og en Lars noteres for en 23. plads I den sidste sejlads..

Lars ender samlet på en 21 plads og jeg på en 3 plads da de to Italienere i front begge laver gode resultater i begge sejladser. 

Antonio fra Italien tager verdensmesterskabet, absolut fortjent for han lavede lige præcis de færre fejl der skulle til, han sejlede ikke superhurtigt på noget tidspunkt, men stærkt nok til at han kunne lave de rigtige beslutninger når det var påkrævet.

Øv-bøv, over and out.

Sejlerhilsen fra Søren

Se resultaterne fra VM i USA her

Billeder:

Se billeder af DEN-1 Søren her. http://www.photoboatgallery.net/p1009087747

Se billeder af DEN-2471 Lars her.http://www.photoboatgallery.net/p562745662