Kapsejlads
Dansk skuffelse efter Opti-EM
I forrige uge blev Opti-EM sejlet i Lignano, Italien. Hos pigerne blev Lærke Graversen nummer 47, mens Søren D. Rasmussen blev nummer 80 hos drengene. Laugesen forklarer.
3 danske piger og 4 drenge drog forrige søndag med undertegnede til Opti-EM i Italien.
Forventningerne var store og forholdende så lovende ud. Den første uge bød på træning i herlige forhold. 5-7 m/s og et termometer der viste omkring 30 grader.
Timer blev brugt på at finpudse grej, finde farten og træne med - og mod andre nationer.
Forholdene ændrede sig
Stævnet var arrangeret i kombination af IODA, den internationale Optimist organisation og lokale ildsjæle. Ifølge Notice of Race var vejrforholdene normale og tilregnelige. Vind og sol.
Pludselig blev det dog varmere og varmere indtil vi pludselig indåndede luft der var 39-40 grader varmt. Et Afrikansk højtryk var over os. Dette betød også at vinden desværre forsvandt og i stedet kunne vi sejle på en 1-2 m/s søbrise der kom omkring kl 15.
Mentaliteten er ”forkert”
De danske sejlere har igennem flere år haft det svært i meget lette forhold. Det kan der simpelt være flere årsager til. Mange, især børn og deres forældre, skyder undskyldningen på fysisk størrelse.
Altså at vi Skandinaver faktiske er større end fx Sydeuropæiske eller Asiatiske børn. Det kan selvfølgelig have sin berettigelse, men jeg mener at mentalitet og træningstimer har langt større indflydelse på motivation og præstation.
Vi er simpelthen ikke vant til at træne og sejle i lette forhold. Vi udfordrer ikke os selv nok når først koncentrationen bliver sat på prøve.
Manglende ”gule flag”
Den ”forkerte” mentalitet blev også udslagsgivende i forhold til Juryens rundhåndede uddeling af ”gule flag” altså brud på RRS regel 42. Der blev uddelt omkring 85 i alt, men desværre ikke et eneste til de danske sejlere.
Vi sejler simpelthen for pænt og ikke aggressivt nok. Under hjemlige himmelstrøg har vi vænnet os til, at hvis vi blot bruger roret eller flytter os i båden uddeles et ”gult flag”.
– Der bliver dømt alt for hårdt i Danmark i forhold til international standard- hvilket resulterede i en overbevisning hos de danske sejlere, at de andre børn snød - blot fordi de arbejdede meget mere.
Trænerfejl og tyvstarter
Til gengæld fik vi vores andel de BFD’er og OCS’er der blev givet. Derudover resulterede en fejl fra min side i, at en protesthøring blev tabt og senere afvist genåbnet, idet Juryen mente at ”initial evidence” var fyldestgørende. Æv – især for Natacha, der indkasserede en DSQ for hændelsen.
Vi mangler træningstimer og sammenhold i topppen
I forhold til sidste år hvor de danske sejlere endte stævnet som 9’ende nation samlet, formåede vi i år ikke engang at slutte i top 19. Til gengæld viste både Singapore og Holland sig blandt de bedste.
Netop de to lande har en fundamental forskellig træningsfilosofi og muligheder end i Danmark. I stedet for at lægge størstedelen af træningstimerne om aftenen og i forskellige klubber, udnytter både Holland og Singapore at de bedste sejler mest muligt sammen. Både hverdag og weekender. Jo mere konkurrence, jo mere udfordres den enkelte. Måske vi kan lære lidt?
De samlede resultater kan findes her:
