Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

VOR: Groupama vinder inport race og fører samlet

Efter en kort, men hektisk, sejlads i Lissabons havn vandt Groupama dagens inport race. Grouprama fører nu med otte point foran Telefonica. Minbaad.dk var på startlinjen.

Af katrine bertelsen, portugal |

I dagens inport race vandt Groupaama overbevisende. Telefonica måtte straks efter starten indkassere en straf – for en overtrædelse af en startregel. Det sendte dem bagerst i feltet, men ligger samlet på en 2.plads.

Puma, med Ken Read ved roret kom lidt overraskende ind på en 2.plads, efter at have taget et ben til den anden side af banen, hvor der var vind. Team Puma ligger treer.

Problemer med spilernedtagning

Team Sanya, der nu ligger sidst, havde problemer med spilernedtagningen, og måtte sende en mand i masten for at få faldet skåret over. Spileren skulle derefter fiskes op, hvilket tog lidt tid. Sanya endte sidst.

Båden er gammel Volvo Ocean Race-båd, og ikke helt så toptunet som de øvrige både i feltet. Den sejler klart langsommere, så spilernedtagningen var ikke skyld i det alene. 

I øvrigt sejler Martin Kirketerp ikke med på Team Sanya mod Frankrig i starten søndag.

I morgen søndag starter 8. ben mod Lorient i Frankrig. Starten går kl. 12, og vi er med på vandet. 

Følg med i livesendingen på Volvo Ocean Races webside. Starten kameradækkes af to helikoptere og adskillige både, så der er nok at kigge på. 

Samlet stilling før sejlads mod Frankrig

Groupama sailing team 189

Team Telefónica 181

PUMA Ocean Racing 176

CAMPER with Emirates Team NZ 166

Abu Dhabi Ocean Racing 107

Team Sanya 34

Motor
content-loader
content-loader
content-loader