Gå til hoved-indhold
Martin Stockholm og Heine Hilbrecht, der står igen bag udstillingen, kæmper lige nu for at få flest mulige udstillere til byen. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Martin Stockholm, th, og Heine Hilbrecht, der igen står bag udstillingen.
Kort Nyt
Big Challenge ligger lige der hvor udstilllingen foregår. Foto: Troels Lykke

Fyn til Søs udstilling vil være størst i Danmark

Fyn til Søs 9. og 10. juni i Svendborg havn, går efter at være den største flydende bådudstilling, siger medarrangør Heine Hilbrecht til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

-Vi satser på at der kommer 150 mindre både, blandt andet stiller Svendborg-forhandlerne Gnisten og Leif Larsen med både, og i år kan man også udstille sin brugte båd, men det skal ske gennem en forhandler, siger arrangør Martin Stockholmfra Maritim Center Danmark.

Heine Hilbrecht, medarrangør, vil gerne gøre udstillingen større end den er i dag. Og gerne være større end den flydende udstilling i Egå, der kørte sidste år med Floor Marine som arrangør.

Ambition: Danmarks største flydende udstilling

Men Jantelov eller ej. Svendborgs Fyn til Søs vil gerne vokse sig større også selvom de ikke har Danboat i ryggen til at anbefale udstillingen

Og i år er der gratis entre i den smukke havneby, som minbaad.dk har besøgt fornylig, da vi mødte de to udstillere.

-Vi skal være Danmarks største, det er vores ambition. Vi satser på at der kommer 4.000 besøgende og vi er fortrøstningsfulde. Der er blandt andet lodtrækning om et ophold på et Hotel Alter Meirhof for to, det har en værdi på 5.500 kroner, siger Heine Hilbrecht. 

Svendborg Kommune stiller havnen gratis til rådighed for udstillingen, hvor der er plads til 160 både.

Udstillerne betaler 3.500 kroner for at deltage i den indhegnede udstilling. Derudover koster det 750 kroner per båd. Kvadratmeterprisen på land er 60 kr. og 150 kr. i teltene.

Sejlbåde savnes

Nordborg Bådeværft fra Als er blandt udstillere, der kommer langvejs fra.

- Vi har mange mindre både med på udstillingen og mange er motorbåde, men vi håber på at flere sejlbåde vil være med, siger Heine Hilbrecht.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader