Gå til hoved-indhold
Carbon3 starter i Kerteminde med bl.a. rorsmand Eric Quouning, Jonas Pedersen, Søren Gitz og Jacob Groth. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Carbon3 starter i Kerteminde med bl.a. rorsmand Eric Quouning, Jonas Pedersen, Søren Gitz og Jacob Groth. Foto: Troels Lykke

Carbon3 filmer hele vejen rundt om Fyn

Se Carbon3 sejle rundt om Fyn på 15 timer og 34 minutter. De passerer kølbådene, der næsten står stille som grantræer i Harzen.

Af Troels Lykke |

Carbon3 var første båd og tog dermed prestigefyldte line honours da Kerteminde sejlklub i weekenden afholdt den klassiske distancesejlads Fyn Rundt, som har været sejlet siden 1934.

"Efter sidste weekends aflysning af Fyn Cuppen fra Bogense var det naturligvis en forløsning af få sejlet dette stævne" oplyser Carbon3´s Jonas Pedersen.

"Sidste weekend blev jo aflyst af stævneledelsen pga. for meget vind og de sidste par år har Fyn Rundt fra Kerteminde været præget af meget let vind, men vi startede da med en håb om en rimelig hurtig tur rundt om øen."

Sidste både hentet før Æbelø

Carbon3 kom fint af sted i sidste start, som var flerskrogsstarten klokken 11.15 fredag formiddag, og sejlede sig hurtigt op gennem feltet af kølbåde. 

De sidste kølbåde blev hentet efter bomningen ved Fyns Hoved, på strækningen mod Æbelø, men Carbon3 måtte dog allerede se rekordmulighederne på Fyn Rundt distancen forsvinde med 3 timers vindstille ud for Båring vig, på toppen af Lillebælt.

Efter igen at have fået vind, gik det sidst på eftermiddagen gennem Lillebælt i svag vind og modstrøm, men efter bredningen kom der luft og det blev til fin sejlads med 22-26 knobs fart mod Helnæs fyr. 

Desværre døde vinden igen ved Helnæs og turen forbi de sydfynske og gennem Svendborg Sund blev en stille tur.

Turen op gennem Storebælt på vej mod Kerteminde blev sejlet i ganske lette vindforhold og Carbon3 var således i mål klokken 02:49 lørdag morgen.

Vi har klippet en lille film fra vores tur rundt om Fyn.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader