Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Garmin får nu On-board servicecenter i Danmark

BM Marine Service i Køge bliver det første autoriserede Garmin On-board servicecenter i Danmark.

 

Af Troels Lykke |

Garmin Ltd. har gennem de sidste år arbejdet målrettet fokuseret på at sælge deres produkter til bådbyggere og værfter verden over. 

På basis af de positive resultater i den proces har Garmin Danmark A/S besluttet at videreudvikle på området ved oprette nogle få særligt certificerede On-Board servicecentre, der har mulighed for at yde ekstra support og service til ejerne af både med fabriksmonteret Garmin udstyr.

I denne forbindelse er BM Marine Service A/S i Køge blevet nøje udvalgt som partner for Garmin Danmark, øst for Lillebælt, grundet virksomhedens professionelle tilgang til tingene og store vægt på service, som har kendetegnet firmaet gennem årtier. 

Starten på et landsdækkende On-Board service

Begge virksomheder ser frem til et udbytterigt samarbejde til gavn for såvel eksisterende kunder som nye. Det fortæller Garmin til bådpressen.

- Vi er glade for, at vi nu kan alliere os med BM Marine, som til enhver tid har været synonym med god og kompetent service. Vores hidtidige samarbejde og gode erfaringer med BM Marine gør det helt naturligt at starte konceptet op med dem som den første partner. For dette er blot starten på at få etableret en landsdækkende On-Board service som vil give vore kunder en ekstra tryghed,”siger Rasmus Højlund, presseansvarlig hos Garmin Danmark.

Garmin og Volvo Penta

Mikkel Krarup, Salgs- og Marketingansvarlig hos BM Marine Service A/S
udtaler:

- Synergien i det tætte samarbejde vi har med Garmin Danmark og Volvo Penta AB, giver os de mest ideelle muligheder for at tilbyde vore nuværende og fremtidige kunder en endnu bredere service. BM Marine vil sætte ekstra fokus på netværk til motoren i båden, således at motordata bliver en naturlig del af Garmin plotteren. Men vi tilbyder selvfølgelig hele Garmins maritime program af instrumenter til kommercielle og private kunder

Motor
content-loader
content-loader
content-loader