Lorenzen: ”Fiskerlejet” i St. Tropez er nu et sejlermekka

Én gang om året bliver den lille fiskerby i Sydfrankrig omdannet til et sejlermekka. Giraglia Rolex Cup har i år 60 års jubilæum og byen summer af sejleraktivitet.

St. Tropez er en perle i det sydfranske. Her har  de rige, de nyrige og alle turisterne i generationer nydt tilværelsen og de mange fristelser der er på vand og på land. 

Den lille idylliske havn, er året igennem fyldt med store super-motor-yacht som ligger så tæt, at man nærmest ikke kan se vandet i havnen. 

Men i denne uge, er alle motorbådene blevet bedt om at finde andre havne, og ”center-stage” er givet til 150 sejlbåde der kæmper indædt om at gøre en god figur, på land og på vand.

Offshore-Inshore-Offshore
Giraglia Rolex Cup består af tre afdelinger. Først en kort offshore sejlads fra San Remo til St. Tropez, derefter tre inshore bane sejladser og så ”le grande finale”, som er offshore sejladsen på 244 sømil fra St. Tropez via Korsika (Giraglia) til San Remo.

Indimellem sejladserne er der afsat tid til at nyde livet i St. Tropez by. Som altid når Rolex er involveret, er der sociale events, hvor sejlere, hjælpere, sponsorer, wannabe´s og VIP´s samles til festlige sammenkoster, hvor der ikke er sparet på noget.

Danskere i St. Tropez
Når de store både er byder op til dans, er der danskere i området. Verdensklasse sejlere som Sten Mohr, Jens Dolmer, Jesper Feldt, Rasmus Winston er efterspurgte sejlere for ejerne af de store sejlmaskiner. Det er tydeligt at de gør en god figur, og altid på en sober og professionel måde. Det emmer af respekt omkring dem.

Danske Swan 60 ”Vertical Smile” fra Hellerup, som jeg har den store fornøjelse at sejle med på, er med sin rene amatør besætning også klar i det sydfranske. 

Under kyndig ledelse af skipper Peter Lerbrandt, forsøger vi at samle al vores erfaring (og der er rigtig meget) med vores energi og entusiasme. Vi skal stå tidligt op, for at kunne hamle op med profferne, men vi giver dem kamp til stregen.

På 1. etape fra San Remo til St. Tropez blev vi nummer fire i vores løb og syver overalt ud af 148 startende både. Så det var absolut godkendt. 

Bøjet vang på dansk Swan 60. 

Skader – ikke til at undgå, desværre
På inshore sejladserne som er blevet sejlet søndag, mandag og tirsdag blev det så hverdag for Team ”Vertical Smile” – ikke på grund af evner, eller mangel på samme. Men på grund af materiel fejl. 

Om søndagen fik vi en okay start og fulgte godt med ud af bugten til et rundingsmærke. Efter et par sejlskift, blæste vores heavy fok pludselig ud af headfoilen……shit, larm og risiko for mange skader på sejl og rig. Vi fik reddet sejlet, men headfoilen var definitiv kaput.

Vi måtte udgå af sejladsen.  I havn knoklede besætningen med at få fat i et nyt 30 meter headfoil, og få det gamle skadede foil af båden. Det var en større operation, som blandt andet betød at to unge gutter måtte køre fra Holland til St. Tropez natten mellem søndag og mandag. 

Kl. 07:10 mandag morgen stod de klar med et nyt foil på havnen, og kl. 10:00 var vi klar til at starte inshore-sejladsen. Efter en lidt skidt start, hvor forsejl valget kom lidt sent, fik vi sejlet os tilbage i sejladsen og rundede klippen ved St. Rafael i fin stil med vores nærmeste konkurrenter. 

Herefter et langt ben ud af bugten, hvor vinden og ikke mindst bølgerne voksede til pænt store størrelser. Alt gik fint og stemningen var høj på vej ind til mållinien ud for St. Tropez. 

Da vi nærmede os målgang skete det utrolige.  Vores Holmato hydraliske Vang (kicking) bøjede nærmest 90 grader ved dækket. Det bør ikke kunne lade sig gøre, med det skete og mystikken var stor. 

Heldigvis blev vinden meget svag omkring målområdet og vi humpede i mål uden at sætte for meget pres på sejlene.  Det sidste stykke mod mållinjen krævede omstillingsevne og ikke mindst mod i forhold til de skarpe klipper omkring havnen. Vi kom fint i mål og fik en niendeplads. 

Men igen måtte eftermiddagen og aftenen bruges på at ”skrue båd”. Vang´en stod ikke til at redde, selv efter at de lokale refit guru´er havde kigget på den. En større eksplosion resulterede i hydralik over hele båden, og  måtte indstille os på at inshore sejladsen tirsdag måtte blive uden os. 

En ny vang blev i løbet af tirsdagen fragtet til St. Tropez fra Scarlino i Italien. Og tirsdag aften blev det hele sat sammen igen.

Tirsdagen blev så tilbragt på land, med forberedelser og klargøring til den store distance sejlads onsdag. Da vinden blæste i nærheden af 30 knob var der er en del af de store både der blev i land. 

Den afsluttende distance onsdag er trods alt den store begivenhed i Giraglia Rolex Cup.

Nu skal der satses
Når denne blog læses, er vi på vej mod Korsika – vi satser på at gøre en rigtig god figur mod San Remo, hvor vi forventer at ankomme natten mellem torsdag og fredag.

Og her på falderebet er det blot at håbe på at en dårlig generalprøve giver en god premiere. OL landsholdet fik lært en del i Weymouth til Sail for Gold i sidste uge. Kun 470-pigerne, Henriette og Lene kan vel siges at få stemplet ”godkendt”. 

For resten af holdet og for dansk sejlunion er der meget at tænke over. Og det er ok. Der er stadig mulighed og brug for forbedringer den sidste tid før OL. 

Morten Lorenzen