Gå til hoved-indhold
Støvlerne er fra den nye kollektion, der er i butikkerne fra d.1. januar 2013.Udstyr
Støvlerne er fra den nye kollektion, der er i butikkerne fra 1. januar 2013.

Nyt fritidstøj til land og vand

ILSE JACOBSEN i Hornbæk lancerer et nyt mærke til fritidssejlere. Mærket er CRUISE by ILSE JACOBSEN, og vægten er lagt på det maritime.

Af katrine bertelsen |

Det maritime univers er sat i fokus og kollektionen henvender sig primært til ham og hende, der gerne vil bruge sin fritid på havet.
 
Som fritidssejler har man valgt en aktiv livsstil, med individuelle fysiske udfordringer og behov. CRUISE by ILSE JACOBSEN tilbyder et bredt sortiment, der passer til sejlerlivet. 

Det inkluderer regnfrakker, gummistøvler, regnslag, anorakker, vindtætte frakker og veste, badedragter, bikini og badeshorts forankret i sejlermiljøet samt sko med hvide såler og riller, store og små sportstasker i slidstærke materialer samt regntæt mobilholder. 
 
Udgangspunktet for kollektionen er, at det skal være funktionelt og praktisk med træk fra det sportslige og afslappende, men der er også lagt vægt på det stilrene, det luksuriøse og moderigtige farver og trends. 

Også til molerace

Kollektionen har også aftenkjoler og sandaler, samt varm strik til de kølige sommeraftener, Farverne er holdt i nuancer fra det maritime univers som mørk og lys blå, mørk rød, orange, camel, hvid og creme. 
 
CRUISE by ILSE JACOBSEN forventes solgt primært i de butikker, som ligger ved kysterne, samt et udvalg af modebutikker i de større byer. 
 
CRUISE by ILSE JACOBSEN forventes i butikkerne 1. januar 2013 i Danmark, Norge og Sverige, fortæller firmaet.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader