Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Foto: Marselisborg Sejlklub

Yngling-EM: Lucas Lier ned på 5. plads - søgte om godtgørelse

Hellerup-skipperne Lier og Gotschalk søgte om godtgørelse i fredagens 2. sejlads, men den blev afvist af juryen, selvom vinden sprang ualmindeligt meget. EM slutter i dag.

Af Troels Lykke |

Vi har atter været i kontakt med den 44-årige internationale dommer, Troels Vester, der er baneleder for 30 Ynglinge i Marselisborg ved EM, der nu føres af to hollændere.

Bedste dansker er Mikkel Winston, der ligger lunt til en bronzeplacering efter han og besætningen lavede en 2. og 5. plads i fredagens sejladser.

Vinden sprang

Flot placering af Winston især i  anden sejlads, der mildst talt noget rod, hvad vindretning og vindstyrke angår.

- Vi startede med vind i kurs 185, så sprang den til kurs 240 til 215 og til 185 og vi startede i 6-9 m/sek og den var nede på 0-2 m/sek. og sluttede i 6 m/sek., siger Troels Vester, der kommer fra Hellerup Sejlklub.

Og netop Hellerup Sejlklub kommer den fornyligt meget omtalte Lucas Lier fra, det samme gør Anders Gotschalk, der begge søgte om godtgørelse, da de havde tabte meget på de voldsomme vindspring.

Jury: Ikke uden egen skyld

- Men juryen vurderede at de to hold ikke definitivt var uden skyld i deres egne placeringer, derfor blev anmodningen afvist, siger Troels Vester til minbaad.dk.

I dag sejles sidste sejlads, det ligner en hollandsk sejr, viser resultatlisten

Se fotos fra EM

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader